Hun smiler ligesom i telefonen, da jeg bestiller bord. Underforstået: Lige her kl. 19.00 havde det måske ikke været nødvendigt at sikre sig en fordelagtig plads i den nye Café Passage. Der er både til gården og til gaden. Til passagen og Kulturmaskinen. Vi er lige ved at falde for en placering ”ved vores pejs”, men vælger den fra, da det viser sig, at brændeknuderne er fake.

Caféen er et nyt ambitiøst projekt. Enkelt og smagfuldt indrettet. Matchende farver. Noget råt, andet elegant. Sortbejdsede borde, læderstole. Nøgne mursten kikker frem i de cementpudsede vægge og søjler. Hvide oversize-lamper i loftet anslår en New York’er-lounge-stil.

Indbyggede murnicher med billeder, blomster og levende lys opbløder den nøgterne stil, hvor en mildere lyssætning ville gavne stemningen.

Vi lander ved et bord ud til gården, og selv om det er ved et vinduesparti, der om sommeren kan skydes til side, er der ingen kulde- eller trækgener. Gæsterne er fortrinsvis yngre kvinder, hvis ihærdige samtale løfter sig som et camouflerende støjtæppe, hvor man selv kan snakke, uden at andre er med på en lytter.

Menukortet lander, og valget falder hurtigt på ”dagens fisk”.

- Desværre, den er udsolgt.

Kl. 19.00. Arrrh, det lyder ikke sandsynligt, at dagens kvote allerede er fisket op. Det overvejende kvindelige publikum er vist mere til nachos og kortets i øvrigt brede spekter af café-mad.

Uden af forfalde til ironiske bemærkninger om fiskemanglen, bestemmer vi os for dagens suppe (legeret champignon) og tataren med røget laks. Hovedretter: Bygselvburger med strimlet, skært oksekød. Og pesto-unghanebryst.

Suppen er fint cremet, svampene blendet og lige før serveringen toppet med croutoner og bladpersille. Tilpas krydret med salt og peber.

Laksen er choppet i fine tern og blandet med kapers. God fed, røget smag suppleres af de syrlige, vinaigresyltede blomsterknopper. Frisk salat og en pyntende balsamico, som jeg ikke kan få til at smage af andet end karamelliseret sovsekulør. Både suppe og laks serveres på oversize, hvidt porcelæn. Fin stil.

Unghanebrystet er grillet, saftigt og lækkert. Helt det samme kan ikke siges om de ledsagende auberginer, som har fået kullede striber. Garnituren - upillede perlekartofler og gulerødder - er usaltede. Det gavner ikke smagen, men til gengæld er det sikkert sundt.Fjerkræet er tilberedt med pesto, som har forvandlet sig til pulver på toppen af kødet og olie på tallerkenen. Det giver ikke mening.

Burgeren af byg-selv-ingredienser har samme standardsalat som laksen, og jeg fortryder, at den er bestilt med alle de mange ekstraer. Med en burgerbolle, der ikke er ristet indvendig bliver tzatziki, guacamole, feta og spejlæg til en klæg masse uden klart definerede oplevelser. 15 kr. for hver ekstra finesse. Jeg ærgrer mig over ikke bare at have bestilt den klassiske ”Passage Burger”.

Rødvinen har H. J. Hansen leveret, og den er fra huset Errazuriz, en 2008-vin på druen carménère. Mørk, mild, moden, mums.

Lokalt øl fås ikke. Carlsberg-Tuborg er eneleverandør, og på kortet er der bl. a. Jacobsen-specialøl til fine priser - bortset fra, at øllet så også kommer i små 25 cl-flasker. Men det er vel også bekvemt, hvis man blot vil have et par delikate slurke og ikke skal blive frokostdvask.

Det halter noget med den helt simple service. Hvis nu det bare var noget med udbrændte fyrfadslys, var det ikke være at bemærke. Men det kikser med bestik, servietter og opfyldning af kanden med vand. Det kikser med mange småting, og der er ellers nok af venlige piger, der svirrer omkring bordene.

Det kan du opleve andre steder i klubben af caféer i Odense. Priserne er fremkommelige og kan tackles af et studenterbudget, og kvaliteten er ordentlig uden at være prangende.