Trods oktobermørket burde det store restaurationslokale emme af stemning som på et gammelt, fint badehotel.

Men det gør det ikke. Man føler sig nærmere hensat til en mennesketom banegårdsbygning i en større dansk provinsby.

Vi sidder ved vinduet i Restaurant Panorama på det gamle Hotel Nyborg Strand (nu Best Western). Lige uden for ligger Storebælt, men i denne aftens mørke og dis mangler udsigten i høj grad til at aflede opmærksomheden fra det meget højloftede, dårligt og slet ikke hyggeligt oplyste lokale.

Nyborg Strand er først og fremmest kendt for konferencer, landsmøder og store fester. Og Bistroen på stedet er kendt for sit oksehøjreb ad libitum til rimelige priser.

Restaurant Panorama serverer udmærkede middagsretter, men i tostjernede omgivelser - på den mørke årstid. Betjeningen er - på nær et par kiks - voksen, professionel og rutinepræget.

Aftenkortet indeholder en oktobermenu på mellem to og fire retter, to a la carte-forretter, tre ditto hovedretter og det samme antal desserter.

Mens vi venter på dagens suppe - med svampe - og menuens jordskokkesuppe med grillet kammusling og pancetta, er der lejlighed til at studere det store, øde lokale.

Panorama-vinduerne er udstyret med nogle særprægede, lagdelte foldegardiner, der sammen med de kraftigt orangerøde søjler fra gulv til loft, det blå gulvtæppe og de grønne vægpartier får en til at føle sig som gæst i en mellemting mellem et omrejsende cirkus og føromtalte provinsbanegård. Uden for vinduet står en forsamling nikotin-hungrende festdeltagere fra et af de tilstødende lokaler. Taffelmusikken leveres af P4, men lige nu er der radioavis. Ude bagved slæbes stabler af stole i depot.

Italiensk bacon mangler

Isvand kommer på bordet, og da vores hovedretter består af fisk og kalvekød, bestiller vi - efter at have rådført os med tjeneren - en flaske af husets hvidvin: En Domaine les Escasses fra Gascogne i det sydvestfranske.

Den dufter meget af syrlig frugt og hyldeblomster, og den smager friskt og fint som apéritif. Til maden bliver den mere og mere snerpende syrlig, men som de tre musketerer i Alexandre Dumas’ roman står vi last og brast om et valg, vi dog ikke vil gøre om.

Svampesuppen er ikke køn men smager dejligt. Den purerede suppe er toppet med små ristede kantareller.

Jordskokke-suppen byderpå et par store, ristede kammuslinge-muskler og lidt pur-­løgs­drys, men den annoncerede pancetta (italiensk bacon) mangler helt! Den fade jordskokkesmag løftes af de grillede muslinger, og det hjemmebagte brød med parmesan passer til. Knapt så heldigt er det, at to af os må bede om en ske til suppen. Den burde i øvrigt serveres i varme tallerkener.

Hovedretten i oktober er medaljon af kalvemørbrad. Denne dag serveret med små gulerødder, braiseret rødløg, forårsløg, en formpresset, bagt kartoffel og lidt selleripure. Hertil kantarelcreme.

Rosastegt og mør er kalvemørbraden i top. Dagens kartoffel er for bastant og kedelig, og forårsløgene (så tykke som små porrer) er for rå efter vores smag. Pureen er pikant og lækker, mens kantarelcremen til forveksling ligner brun sauce med svampestykker.

På den anden side af bordet bliver en stor, paneret rødspætte med friturestegt persille, citron, kogte kartofler og brunet smør sat til livs. Paneringen er kraftig, men velsmagende, og fisken er saftig og velstegt, kartoflerne er små og tilpas kogt.

Trangen til noget sødt får os til at bestille hjemmelavet amaretto-isbombe med hindbærsorbet samt crepes suzette med vaniljeis. Pandekagerne bliver vendt i citrussaft og flamberet i cognac og coin­treau ved bordet. Smagen er fin og tilsat mandelsplitter samt hjemmelavet is en herlig dessert.

Isbomben serveres med friske frugter, og skallen af den søde mandellikør-is står godt til den syrlige hindbærsorbet.

God mad i kedelige omgivelser.