Beder man danskere nævne et vindistrikt i Argentina, vil en del ikke kunne gøre det. Men nogen vil kunne huske navnet Mendoza, og det er da også her, de fleste argentinske vine har deres oprindelse.

Langt over halvdelen af Argentinas vin fremstilles i Mendoza i den vestlige del af det store land. Mendoza grænser mod vest op til Chile på den anden side af Andesbjergene, og det er nærheden til bjergene og den relativt store højde, som vinen her dyrkes i - op til 1500 meter over havet - som er med til at skyde nogle af vinene herfra helt op i verdensklasse.

Nedbøren i Mendoza er nemlig sparsom - så lidt som cirka 200 millimeter om året - og det gør kunstvanding nødvendig. Heldigvis er smeltevand fra Andesbjergene en nærliggende ressource til det formål, og ved at kunne kunstvande kan vinavlerne selv styre, hvornår vinplanterne får vand. Samtidig er de klimatiske forhold i Mendoza ideelle for malbec, der uden diskussion er stjernen i distriktet. Den kræver både sol og varme i ret store mængder for at modnes, og det får malbec-druerne i de højtliggende vinmarker i Mendoza, hvor solen skinner mindst 300 dage om året, og den årlige gennemsnitstemperatur ligger på cirka 14-15 grader.

Den argentinske malbec

Ligesom carmenère, der er blevet et varemærke for chilensk vin, stammer malbec fra Frankrig, hvor den stadig dyrkes, men kun i begrænset omfang. Her er druen i dag bedst kendt for vine fra Cahors, hvor malbec kaldes auxerrois eller côt noir. Her blandes den dog også typisk med sorten tannat og merlot, og alle, der har forsøgt sig med prinsgemalens vin Chateau de Cayx, vil vide, at det er en blanding, der stiller krav til den, som drikker den - i hvert fald, mens den er ung.

I Argentina fortolkes malbec helt anderledes - og har også fordel af et mere favorabelt klima, og man kan som regel regne med en koncentreret, kraftig vin med rigelige mængder af frugt, men noget mere dæmpede tanniner end i de franske udgaver.

Der er blevet lavet vin i Mendoza siden slutningen af 1500-tallet, men så længe har Bodegas Santa Ana ikke eksisteret. Men med en historie på 120 år ved folkene hos Santa Ana dog stadig et og andet om at lave vin - og det gør de så: Med en produktionskapacitet på ikke mindre end 12 millioner liter er det klart, at dette ikke er et lille boutique-vineri for den kræsne elite. Det gør det ikke mindre imponerende, at det lader sig gøre at producere en vin som Santa Ana Malbec Homage Opi til en tilbudspris på 33 kroner pr. flaske.

God - trods medaljerne

Vinene i serien, som også omfatter en cabernet sauvignon og en chardonnay/pinot grigio, er fremstillet som en hyldest til Santa Anas vinmager siden 1985, Rodolfo ”Opi” Sadler. Ofte er der ingen grund til at falde på halen over den slags selvpromovering - heller ikke når vinen, som den var i årgang 2008, er udsmykket med små klistermærker, der gør opmærksom på, hvilke medaljer den har opnået i det britiske vinmagasin Decanters årlige vinshow.

En del vinkonkurrencer, Decanters inklusive, har en beklagelig tendens til ikke at omfatte de allerbedste vine fra de deltagende vindistrikter. Det er selvfølgelig godt for producenterne fra anden og tredje række, som så har en chance for at positionere sig helt fremme blandt de forreste, men det giver forbrugerne et falsk billede af, hvem der er de bedste.

Når det så er sagt, må det retfærdigvis tilføjes, at Santa Anas Malbec Homage Opi er en aldeles glimrende vin, prisen taget i betragtning. Malbec-druerne har vokset i Maipu-regionen i Mendoza, og vinen har ligget seks måneder på amerikanske og franske fade før tapning på flaske.

Den har en mørk, rødlilla kant og næsten lukket kerne, og i næsen er der masser af cremet, rød bærfrugt - brombær, hyldebær og blomme - alkohol og fad med en lidt træet tone. Kroppen er veltrimmet, og vinen har en god frugt og mundfornemmelse: Her er moden og blød blomme, sød solbærsaft, vaniljesødt fad, moderate tanniner og en behersket syre.

Det giver til fire store stjerner - når den vel at mærke er på tilbud, hvilket den ofte er. Af samme grund bør den kun købes, når den er på tilbud.