Café Kræz er placeret lige i hjertet af Odense, tæt på butikkerne og det pulserende caféliv. Den noget nær perfekte beliggenhed gør det nemt for caféen at tiltrække gæster i løbet af dagen og også om natten, hvor den omdannes til bar.

Retterne er, som på de fleste caféer, rigeligt store, men det er tvivlsomt, om man forlader caféen en madoplevelse rigere. Vi gjorde ikke.

Vi besøger Kræz en hverdagsaften og får anvist et tomandsbord ved vinduet. Ofte er der helt fyldt op i caféen, men i dag er der frit valg imellem de mange forskellige borde. Noget af det bedste ved at besøge Kræz er, at caféen er meget alsidigt indrettet. Der er hyggekroge i hjørnerne, høje borde i midten, borde til større grupper og en lounge bagerst i caféen.

Vi kickstarter aftenen med at dele en hyggekurv, der er et mix af indbagte og grillede snacks. Både jeg selv og min medbragte kæreste er slemt glade for den slags ”synderier”, selv om det ikke ligefrem er gourmetmad. Og Kræz slipper ret godt af sted med denne forret.

De krydrede kyllingevinger er fyldt med mørt kød, og mozzarellastængerne og de små forårsruller er dejligt sprøde uden at være for fedtede. Salsaen er et dejligt stærkt pust til den fede mad og har en frisk og autentisk smag.

Våd salat på varm tortilla

Til hovedretten har vi bestilt kræzedilla, en mexicansk inspireret pandekage, som mange caféer laver deres egen version af. Men der er hverken meget Mexico eller kræs over denne ret.

Ifølge menukortet er pandekagen fyldt med krydret kyllingebryst, men den noget trevlede kylling smager ikke af andet end salt, og der er alt for meget fedt på. Pandekagen er blevet varmet så hårdt, at den er sort i siderne, og kokken har overdænget retten med så meget cheddarost, at det fjerner fokus fra alt andet på tallerkenen. En temmelig våd salat er hældt oven på den varme pandekage, hvilket gør begge dele slatne og kedelige i løbet af få minutter. Prikken over i’et er guacamolen, der smager som en færdigblanding og ikke friske avocadoer, hvilket vi også får bekræftet af tjeneren.

Der er simpelthen for meget på tallerkenen, der ikke er lækkert. Og det er derfor urimeligt, at denne hovedret koster 119 kroner.

Lækker rødvin

Hvad hovedretterne mangler, opvejer drikkevarerne til gengæld et stykke af vejen.

Bordherren har bestilt en stor Brown Ale, som glider ned med sædvanlig tilfredshed. Selv drikker jeg et glas Australian Choice. En virkelig god, let sødlig og fyldig rødvin med en gennemgående smag af lakrids. Ærgerligt at maden ikke kan leve op til vinen.

Opmuntret af de velsmagende drikkevarer bestiller vi en lille kande Blue Mountain, der er noget af det mest efterspurgte kaffe på markedet. 50 kroner er en overskuelig pris for denne eksklusive smagsprøve.

Til den deler vi et stykke chokoladekage, og her viser Kræz sig fra sin bedste side. En god og kraftig chokoladesmag skinner igennem, imens den fede chokoladecreme i midten er en værdig modspiller. Og så er kagen lækker at se på.

Kaffen er som lovet meget kraftfuld og intens, men alt for syrlig i eftersmagen til min smag.

Endnu et irritationsmoment

Da den sidste kaffe er skyllet ned, og vi gerne vil betale, forsøger vi at få øjenkontakt med én af de to kvindelige tjenere. Der er kun få gæster i caféen, men ingen af de to piger er opmærksomme på, hvad der sker ved bordene. Efter 15 minutter går vi selv op i baren og betaler.

Det er muligt, at ”sådan er stilen” på mange caféer, men det er i så fald endnu et irritationsmoment efter en middelmådig aften.

Regningen ender på 509 kroner. Det er ikke nogen formue, men pengene er ikke godt givet ud.