Bruden, gommen og vi andre på Restaurant Broholm får besked lidt før klokken 22.

Vandet er gået, så anmelderen kan ikke få sin kaffe og værre: De overnattende gæster har - indtil videre i hvert fald - udsigt til en afrejse til Schweiz næste morgen uden bad.

Regnen har ironisk nok silet ned hele eftermiddagen, og her er en sjælden ro og en betagende skønhed i den gamle forpagterboligs høje stue med udsigt til voldgravens åkander, ænder på græstæppe og vajende trætoppe i parken omkring Broholm Slot.

Vi har fået bord en søndag aften som eneste gæster sammen med sidste del af et dansk-tysk-amerikansk bryllupsselskab, som diskuterer dagens forløb over aftensmaden.

Restaurant Broholm ligger i det gamle slot, hvor køkkenchef Kim Rødsgaard står for maden og Victoria Vine har leveret mange af flaskerne, og niveauet er til fire nydelige stjerner. Gæsterne kan plukke fra en seks retters menu, men denne aften er oksekødet fra Pilegården udsolgt, så vi kan vælge mellem lam fra Hjelholt ved Hesselager eller krondyr fra New Zealand.

Lever i godt selskab

Min første ret består af en stor skefuld mousse på kyllingelever fra nordfynske Allégården, let grov i konsistensen, meget velsmagende og i godt selskab med første bud fra vinmenuen, et glas riesling fra Straub i Alsace med laaang eftersmag.

Min ledsager får et glas chablis til sine danske antipasti med velsmagende pølse, oliventapenade og lidt salat.

Vi har begge valgt jomfruhummer-bisquen - nøddebrun, intens og pisket let i konsistens med et par tigerrejer og en velstegt kammusling i midten. Bittesmå stykker purløg pifter op som kontrast, og vi får let lunet brød til.

En håndfuld fluer har kastet deres kærlighed på os, tjeneren beklager at hun ikke kan gøre så meget - hun har ryddet inden vi kom, men vi er på landet, og heste trækker den slags kræ til.

Jeg får lov at smage rødvinen, en Crozes-Hermitage årgang 2002, som blev åbnet et par dage forinden, og den er let oxideret i næsen.

- Det går hurtigt, når de har lidt alder, bemærker jeg til tjeneren, og hun åbner en frisk flaske, som åbenbarer en helt anderledes frisk frugt og dybde.

- Så har jeg lært noget, smiler den unge kvinde.

Lammekød er toppen

Vi har gulerodspuré, sprød spidskål og ovnbagte kartofler til fælles, og mit lammekød er toppen denne aften: Tre stykker lammekrone med seks ribben: Blødt, mørt og saftigt med blot en smule delikat fedt. Min ledsager får et par nydeligt rosa stykker vildtfilet - blødt, saftigt og mørt, men ikke helt på dansk niveau, saucen er let anonym.

Vi venter et stykke tid inden finalen, hvor jeg får skænket et ekstra glas rødvin, mens vi kan høre bryllupsgæsterne konversere i gemakket ved siden af, og ifølge bruden er det ikke nemt at pille 50 hårnåle ud efter en lang dag ...

Jeg møder ærtespirerne fra forretten på min ostetallerken, men kokken i kælderen formår at anvende de få råvarer på en kreativ måde, så gæsten ikke oplever for megen gentagelse. Tjeneren forklarer, at kokken må gå på kompromis med de på menuen nævnte danske gårdoste, så jeg får en Svendborg, en Port Salut og en italiensk tallegio. Fine hver for sig med lidt frugtkompot og ærtespirer - men jordnødder harmonerer ikke med tallegio ...

Appetitlige jordbær

Medspiseren får en flot tallerken med stykker af honningdryppede jordbær under en kugle velsmagende vaniljeis toppet med chokolade-brud - flot.

Vi må droppe kaffen, anmelderen havde ellers kig på en lille flaske brændevin på økologisk vinrabarber fra Aqua Vita Sydfyn nede i Skårup, men vi siger farvel efter bryllupsgæsterne, og tjeneren guider også ud gennem køkkenet og lader os tage en tur på egen hånd i hovedbygningen, inden hun lukker slottet ned for natten.

En kollega er sendt af sted til vandværket, så brud og gom forhåbentlig kan forlade slottet i renskuret stand næste morgen. Vi andre drager ud i nattemørket og kører bort i den silende regn.