60 mm regn og oversvømmede landeveje kunne ikke ødelægge fornemmelsen:

Vi var to forandrede mennesker på hjemvejen efter tre en halv time på Restaurant Edith i Marstal.

Det er kun en måned siden, at den seneste knopskydning på Restaurant Kongensgade 34 i skipperbyen åbnede. Opkaldt efter den ældre dame, der tidligere boede på adressen, og med restauratør Per Holsts egne ord ”nok noget i retning af en gourmet-restaurant”.

Mutters alene i det enkelt indrettede restaurations­lokale med en dæmpet melankolsk Billie Holiday i højtalerne, pistagegrønne træpaneler på væggene, masser af orkidéer i vindueskarmene og hvide duge på bordene, kommer vi på en rejse a la Alice i Eventyrland. Et bombardement af overraskelser og samtidig stor forkælelse af smagsløg og øvrige sanser. En oplevelse af de sjældne og alle seks stjerner værd!

Ediths spisekort indeholder denne aften seks retter. Vi vælger hver fire med tilhørende vinmenu.

Første overraskelse ankommer allerede før forretten. En snack-tallerken med små himmerigsmundfulde bl.a. i form af en rugbrødschip med paprikacreme, parmesan-osteskaller med fyld af spinat, gulerod og trøffelmasse, en friskost med gulerod og en halv hvidvinsmarineret pære med flager af parmesan. Dertil en skøn spansk Cava Anna de Codorniu.

Forretten på den anden side af bordet ankommer med røg bølgende om tallerkenen. Agurkesuppe i glas, serveret i et større glas med tøris, der udvikler ”røgen”. Suppen smager på en gang mildt og friskt og serveres med saftige rejer, sprødstegt i nøddesmør på en bund af grøn salat. Rejer med et twist af nødder - et overraskende og vellykket indslag med en perfekt ledsager: Et glas biodynamisk, fransk hvidvin, Viognier de l’Ardèche.

Jeg fik en sydafrikansk fairtrade rødvin, Thandi Pinot Noir til min forret: skiver af koldt lammekød i to udgaver - den ene neutral, den anden arabisk inspireret med en creme af peberfrugt, rugbrødschips og lidt grønt. Mørt og delikat.

Efter en lille portion forfriskende ananas/basilikum-is er det tid til hovedretten. Langtidsstegt kalv med ris­otto af perlebyg. Kødet er saftigt og smagfuldt, der er lidt bid i bygkornene, som ligger i en kraftig fond, der samler dem. Som tilbehør serveres en blomme/pære chutney pakket ind i et blad blancheret spidskål, der derefter er ristet, og i glasset får vi endnu en biodynamisk, fransk vin, en Coteaux du Tricastin, som får os til at smage både peber, jord og frugt.

Mens vi dvæler ved rødvinen, bliver vi præsenteret for sorbet af rød grape - på én gang sød og syrlig og fint rosa.

Rødvinsglassene tømmes, og vores søde tjener, Maria, gør plads til ostetallerkenen med fire tilbud. Vi forelsker os især i Klosterkrone-skimmelosten og det lille stykke emmentaler med hyldeblomstmarmelade, men den bøgesavsmuldsrøgede Benedict Kloster med paprika-creme og friskosten med æble/gulerod er også virkelig velsmagende.

I portvinsglasset har vi en 10 år gammel Warre’s Otima - fed, fløjlsblød og perfekt til osten med smag af både nødder og frugt.

Nu er vi faktisk dejligt mætte, men vi mangler endnu en overraskelse i form af desserten.

Ediths frugttærte med syltet frugt og fed creme fraiche må vi have til gode, for valget falder på en bitter kakao cremebrulè med sødt skum og kaffeis.

Cremebrulèen bliver serveret i en moccakop, og på en sky af let mælkeskum svæver et lag karamel, så tyndt og sprødt som vinterens første nattefrost på en vandpyt. På en tallerken ved siden af ligger den lækre kaffeis og lokker.

Aftenens sidste glas er en perlende Bersano Spumante Rosso. En sød og passende ledsager til kaffe-kakao desserten.

Ude i mørket og regnen bliver vi enige om, at med Edith har Ærø fået noget særligt.