Når aftenerne er lange og lyse, og temperaturen lun nok til at sidde udenfor i nederdel og korte ærmer, danner Magasingaarden de perfekte rammer om et hyggeligt måltid.

Indenfor er der lyst og intimt, mens den lille gårdhave inviterer til lange samtaler og klirrende glas til langt ud på aftenen.

Magasingaarden kalder sig selv et ”spisehus & cafe”, men ud over et par burgere og en æggekage ligger retterne i den dyre ende af skalaen. Som gæst forventer jeg derfor, at kvaliteten og betjeningen er derefter, og her er det, at Magasingaarden - på trods af de gode intentioner - halter bagefter.

Jeg besøger restauranten en mandag aften og har lokket min far med som gæst. Vi vælger et bord uden for i gårdhaven og krydser fingre for, at det omskiftelige sommervejr holder tørt de næste par timer.

Kombi-retter

Der er tilbud på tre retter for 269 kroner, men vi beder i stedet om at kombinere to af retterne med en hovedret fra kortet - til en højere pris selvfølgelig. Kalvemørbrad lyder mere tillokkende end skinkemignon, synes vi.

Vores tjener må løbe frem og tilbage et par gange - køkkenet synes åbenbart, det er besværligt at bytte hovedretten ud - men til sidst får hun ja fra køkkenet, og vores retter bliver bestilt.

Imens vi venter på forretten, nyder vi en aperitif af hyldeblomst og hvidvin. Frisk og læskende i sommervejret, men uhh... hvor den smager af mere. Der er ikke meget i det lille cocktailglas.

Forretten, der er beskrevet som ”ristet havtaskemedallion” er muligvis forsøgt ristet, men det er ikke lykkedes, og den er i stedet kogt i sin egen væske. Det giver en lettere blævrende overflade, og det er ikke kønt at se på. Det af fisken, der er spiselig, smager dog skønt - særligt i kombination med den skarpe og sødlige kapers/tomat-sauce og de knasende perleløg. Persillen kunne jeg godt have undværet.

Øhh, hvidvinsglas?

Til hovedretten bestiller vi en flaske rødvin til 199 kroner, men glassene, vi får på bordet, ligner ikke rigtige rødvinsglas.

- Er de ikke meget små? spørger min far.

- Jo, det er hvidvinsglas. Rødvinsglassene bliver brugt i restauranten ovenpå, forklarer vores unge tjener og henviser til bordene på første sal.

Med den bemærkning forsvinder hun, og vi sidder lidt mutte tilbage.

Efter 20 minutter får min skarpsindige bordherre dog øje på flere rødvinsglas på bordene indenfor, og vi beder pænt vores tjener om at skifte glassene ud.

- Det er nu ikke helt det samme at drikke rødvin af så små glas, forsøger min far og får et opgivende smil tilbage.

10 sekunder senere er hun tilbage med rigtige rødvinsglas, men denne gang får vi selv lov at skænke op.

Hovedretten er ikke prangende, men ganske udmærket. Kalvemørbraden burde have været let rosa og ikke gennemstegt. Den er stadig mør, men en stor del af fornøjelsen ryger på den konto.

Til gengæld er de saltbagte kartofler bagt til perfektion, sprøde udenpå og tæt på smeltende indeni. Den syrlige og cremede sennepsdressing giver en god balance til det tunge kød, og det er skønt med sauterede spidskål og asparges til retten. De smager som plukket lige fra haven.

Flad dessert

Desserten er en flad fornøjelse. Vi har bestilt en kande kaffe og valnøddebrownie med rabarber og vaniliecreme, og min forestilling om brownie er noget med en fyldig smag af chokolade og en tung konsistens.

Rabarberkompotten er skøn. Kraftig i smagen og en smuk rød farve, men kagen smager ikke af meget andet end sukker, mel og, ja, valnødder. Ærgerligt.

Regningen lyder på 1034 kroner, og det er for meget for så sløset en betjening og så mange dumme fejl i tilberedningen af maden. Det kan sagtens gøres bedre. Og det virker til, at Magasingaarden gerne vil være over gennemsnittet.