Kombinationen af klimaforandringer og langlivede miljøgifte er en stor trussel mod de enestående økosystemer i det arktiske område.

Sådan lyder en af konklusionerne fra tre dages højprofileret international konference i København om Arktis. Sluterklæringen blev fredag overrakt til udenrigsminister Lene Espersen (K), der 12. maj i Nuuk mødes med sine kolleger i Arktisk Råd.

De over 400 forskere og eksperter fra 20 lande konstaterer, at jordklodens nordligste egne oplever en hidtil uset opvarmning, der skyldes menneskers udledning af drivhusgasser.

- Sne og is i Arktis smelter langt hurtigere end forventet.

- Opvarmningen har både lokale og globale konsekvenser, især for vandstanden i havene, der nu antages at stige mere end tidligere forudsagt - med 0,9 til 1,6 meter i 2100. Havstigningen vil fortsætte, hedder en af de dystre konklusioner.

Det varmere klima får også andre følger. Ophedningen betyder nemlig, at kviksølv og andre sejlivede miljøgifte, som er indkapslet i is og permafrossen jord, bliver frigivet til luften. Det påvirker både naturens kredsløb og menneskers sundhed, påpeger forskerne.

- For både økosystemer og samfund er forandring den nye realitet i Arktis. Denne forandring skrider hurtigere frem end forudset og udfordrer vores modstandsdygtighed, advarer forskerne.

De tilføjer, at resten af verden er nært forbundet med de processer, som sker på jordklodens top.

- Fremtiden for det arktiske og det globale miljø afhænger af global handling, baseret på solid videnskabelig viden, slutter forskernes opfordring.

Konferencen var arrangeret af universiteterne i København og Aarhus i samarbejde med Det Arktiske Overvågnings- og Vurderingsprogram (AMAP) under Arktisk Råd.