Den ny rapport fra Arktisk Råd, som lover stigninger i verdenshavene på op mod 160 centimeter allerede i dette århundrede, bliver nyttig ammunition i de træge internationale klimaforhandlinger.

Det fastslår klima- og energiminister Lykke Friis (V) på den store forskerkonference i København om Arktis. Et af de vigtigste emner på mødet er den globale opvarmning og dens betydning for afsmeltning af gletsjere og indlandsisen i Grønland.

- Rapporten minder os alle om, at klimakampen ikke sluttede i København. Det er ikke gået bedre med klimaet - det er gået værre. De nye tal om havvandsstigninger siger det allermest tydeligt, erklærer Lykke Friis.

I sin åbningstale til 400 danske og udenlandske forskere erindrer hun om, at foråret i Arktis nu kommer to uger tidligere end før. Samtidig er temperaturen i Arktis gennem de seneste 30 år steget dobbelt så meget som på resten af kloden.

- Som I alle ved, er klimaforandringer ikke blot en tidsindstillet miljøbombe, de er også en trussel mod vores økonomi, tilføjer Lykke Friis.

Udviklingen står i grel modsætning til langsommeligheden i forhandlingerne om en ny global klimaaftale, påpeger ministeren: - Det er, som om klimafilmen fortsætter, men med lav lydstyrke.

Iskerneforsker og professor Dorthe Dahl-Jensen, Københavns Universitet, kalder det "virkelig skræmmende", at forskerne på blot fire år nu er så sikre, at de har opjusteret fremtidens havstigninger med en faktor tre.

I 2007 anslog FN's Klimapanel (IPCC), at vandstanden i verdenshavene inden år 2100 ville stige mellem 18 og 59 centimeter. Nu er eksperterne altså enige om, at stigningen bliver omtrent tre gange højere - mellem 90 og 160 centimeter.

Grønlands smeltende is er en stor bidragyder til den stigende vandstand. Og udviklingen fortsætter også efter år 2100, understreger Dorthe Dahl-Jensen.

- Det får store regionale effekter. Transport bliver vanskeligere på grund af flere isbjerge, man skal ikke bygge vandkraftværker, hvor isen forsvinder, og så videre, siger den danske forsker.