Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder hos Dansk Sprognævn, Hva' f... er meningen med at sige farveller?

- Det er en mere afslappet og uformel måde at sige farvel på. I 1963 begyndte man åbenbart at bruge udtrykket ’farveller’. Så det er et ret nyt ord sproghistorisk set. Jeg kan se, at flere aviser på det tidspunkt skrev om, at det er noget pjat at bruge det uformelle ’farveller’. Berlingske Tidende skrev om det ’skrækkelige farveller’. Svendborg Avis skrev også om, at man var begyndt at sige farveller.
Er det særligt fynboer, der bruger udtrykket farveller?

- Udtrykket er ikke begrænset til Fyn, men det er særlig udbredt der. Det kan man godt konkludere. Der er ikke lavet nogle undersøgelser på, hvor meget udtrykket anvendes. Men det er ikke et udtryk, jeg hører i København, hvor jeg bor.
Farveller lyder meget friskt. Er der en særlig frisk tone på Fyn, som vi ikke finder i andre landsdele?

-Jeg er selv født og opvokset på Fyn, så det vil jeg klart sige ja til. Der er noget sødt og friskt over den fynske dialekt. Man kan ikke rigtig blive sur på en fynbo, selv når han skælder ud.

Man siger jo også, at englene taler fynsk om søndagen. Der er noget sødt og syngende over den fynske dialekt.

Undersøgelser viser jo også, at fynsk får topkarakter, når det drejer sig om friskhed.


Nu hvor vi taler om fynske ord, er der så andre udtryk, der kun gør sig gældende på Fyn?

Efterhånden er der ikke så mange dialektord tilbage. Men der er da i hvert fald det fynske ord lejfig, som betyder dejlig eller smart. Ordet er heller ikke begrænset til Fyn, men det bruges i højere grad på Fyn. Men i dag er det mest tonen og dialekten, der afslører, hvor i landet man kommer fra.

Interviewet slutter med, at Jørgen Nørby Jensen og journalisten siger farveller og ønsker hinanden en lejfig weekend.