Billeder af den lille søn på ryggen af den 35 kilo tunge hund gør Micahel Djursaa glad. For ham er det et billede på kærligheden mellem barnet og dyret.

- Min søn har kendt Kovo hele sit liv. Det er hans bedste ven, siger Michael Djursaa.

Han har ejet den amerikanske staffordshire bull terrier, siden den var hvalp. Da han købte den for knapt syv år siden, var racen ikke så omdiskuteret som i dag, hvor den er blevet forbudt.

Og da han valgte en amstaff, som den bliver kaldt i daglig tale, var det efter grundige overvejelser.

- Jeg vidste godt, at jeg ville have børn en dag. Så jeg brugte et halvt års tid på at sætte mig ind i forskellige racer. Jeg fravalgte både schæfer og rottweiler og valgte en amstaff, fordi de er gode til børn, fortæller han.

Michael Djursaa henvser til "Betænkning om farlige hunde" på justitsministeriets hjemmeside. Af den fremgår det, at en amstaff "typisk er menneskevenlig".

Moren frygter for sønnens liv

Men de samme billeder, som får faren til at smile, får moren til at gyse. Lige siden graviditeten har hun frygtet, at Kovo en dag vil skamfere, lemlæste eller ligefrem dræbe barnet, som i dag er fire år.

Så nu, hvor racen er blevet forbudt, har hun bedt statsforvaltningen skride ind. Hun ønsker, at Kovo skal bære mundkurv eller være i bur, når sønnen er på besøg hos sin far.

Det afviser Michael Djursaa. Enden på diskussionen bliver, at statsforvaltningen giver Michael Djursaa et valg: Du mister retten til samvær, hvis din hund er hjemme, når din søn kommer.

Kan blive tvunget til aflivning

Noget reelt valg er det ikke. Sønnen er vigtigst, og Michael Djursaa kører nu Kovo hjem til sin mor, når sønnen kommer på samvær.

- Men det er hårdt at skulle bruge to timer på ekstra transport af hunden, hver gang. Og min mor kan ikke i længden blive ved med at passe Kovo fast. Desuden betyder det, at min søn aldrig ser sin farmor, siger han.

Han har anket afgørelsen til familiestyrelsen. Men hvis den ikke bliver ændret, ser han ingen anden udvej end at få Kovo aflivet.

- Det er meget svært at acceptere. Det er min søns bedste ven, jeg skal slå ihjel, siger han.

Har aldrig bidt

Statsforvaltningens afgørelse gør ham vred. Især fordi han kan fremvise en adfærdsvurdering fra en hundeadfærdsspecialist, som beskriver Kovo som "utroligt afbalanceret, velstimuleret og ustresset".

Hunden har ifølge Michael Djursaa aldrig bidt nogen.

- Hvis jeg havde den mindste fornemmelse af, at der var risiko for, at Kovo ville skade min søn, ville jeg køre ham til dyrlægen og få ham aflivet med det samme. Men det er der ingen grund til at tro, siger han.

Provokeret over begrundelse

Statsforvaltningen begrunder dels sin afgørelse med, at amstaff er en hunderace med farlige egenskaber.

Desuden mener sagsbehandleren, at morens bekymring vil kunne skade forældrenes samarbejde og sønnens oplevelse af samværet.

Den begrundelse provokerer Michael Djursaa:

- Det er direkte uartigt at begynde at gisne om fiktive samarbejdsvanskeligheder mellem os. Og hvis det endelig kommer dertil, er det vel heller ikke fremmende for samarbejdet, at jeg bliver tvunget til at aflive min hund, siger han.

Tilbage står han med et stort spørgsmål: Hvorfor skal han som skilsmissefar tåle en større indblanding i sit liv end samboende forældre?

- Hvis det er farligt at have en amstaff i et hjem med børn, skal de familier, hvor forældrene ikke er skilt og har sådan en hund så også have tvangsfjernet børnene, spørger han.