Odense-aikidofolkpå træningsopholdi Tokyo
Odense-aikidofolk
på træningsophold
i Tokyo
Odenses aikido-delegation sammen med deres Sensei, Victor Merea, og aikidos øverste chef, Moriteru Ueshiba
Foto: Christian A. Stewart Ferrer
- ”Det er fantastisk at være tilbage i Tokyo – og at have jer her sammen med mig!” Sådan lød ordene fra Victor M. Merea, da han for få uger siden stod foran det internationale aikido-hovedkvarter i Tokyo sammen med nogle af sine højtgraduerede elever – alle fra Odenses største aikido-klub, ”Reishin Dojo”, der som et lille stykke Japan er vokset stilfærdigt frem i Hunderup-kvarteret igennem de seneste otte år.
Det er ingen overdrivelse at sige, at Victor Merea har viet sit liv til den japanske kampkunst aikido. 24 år er der gået, siden han i hjemlandet Peru kastede sin første træningspartner til jorden, og i den tid har han nået, hvad de færreste ikke-japanere kommer i nærheden af: I fem år levede han på japansk, som en søn af huset, hos sin mester, nu afdøde Reishin Kawai, og senere blev han af den japanske hovedskole inviteret til at bo dér og træne intensivt under aikidos øverste leder og lærer, Doshu Moriteru Ueshiba. Han har nået at starte aikidoklubber både i Peru og i Odense, og er nu 5. dan – indehaver af det sorte bælte af 5. grad – hvilket bestemt ikke er hverdagskost i Danmark.- ”Der er ingen af os, der kalder ham Victor – for os hedder han simpelthen Sensei”, forklarer Christian Stewart-Ferrer, som med sine 17 års aikidoerfaring og 3.dan er Victor Mereas næstkommanderende i klubben.
- ”Sensei er en japansk titel, som man bruger til at tiltale sin læremester. Det er en måde at vise respekt og hengivenhed på, og det har vi god grund til”, tilføjer han. ”Vi har haft en stor oplevelse i Japan, hvor Sensei i den grad har åbent døre for os, og det er fantastisk at opleve, at vi takket være vores træning hverken teknisk eller kulturelt faldt igennem i Tokyo”.
Aikido er en meget traditionelt anlagt kampkunst, hvor ydmyghed og god opførsel på japansk også er en del af træningen – for hvis man vil lære kampteknikker, er det vigtigt, at man også lærer ikke at misbruge sin viden. Derfor bliver eleverne også trænet i at bukke rigtigt, møde andre med venlighed og i at være gode eksempler for hinanden.
Foruden de to erfarne sortbælteudøvere bestod den danske delegation også af to andre voksne udøvere – samt af to af klubbens ”unge løver”, der som 15-årige og med brune bælter står i spidsen for den næste generation i klubben.
(Delegationen sender en varm tak til de to elskværdige japanere, som tilbød at tage de to billeder, der ledsager denne artikel, og som derfor er de principielle indehavere af rettighederne til billederne)



