Vester Skerninge: Egentlig skulle han nyde sin pension og bruge lidt af tiden på at blive endnu bedre til at lave mad.

64-årige Ditlev Jørgensen var på vej på efterløn og på vej på pension, da han tilmeldte sig et madlavningskursus for mænd.

Men så kunne han alligevel ikke dy sig.

- En god øl går man jo ikke galt i byen med, smiler madentusiasten inde bag det store grå skæg.

Derfor tog han en aften en pose af de hjemmebryggede øl med, så medkursisterne kunne få en rigtig øl til maden.

Det blev startskuddet til en ny karriere.

Ostemandens muligheder

Over kødgryderne blev amatør-ølbryggeren headhuntet til at begynde på en helt ny karriere på et tidspunkt i livet, hvor alle ambitioner om nogen form for karriere var lagt på hylden.

På den anden side af spækbrættet stod Jørgen Hoff, og han er ikke en mand, man sådan lige siger nej til.

Mejeristen Jørgen Hoff havde lige købt Gundestrup Mejeri og havde ambitioner om, at osteriet skulle suppleres af hjemmelavede kvalitetsøl.

- Men jeg duede sgu ikke rigtig til det med de der øl, erkendte Jørgen Hoff hurtigt, så da han havde smagt Ditlevs hjemmelavede humle, gik der ikke lang tid, før han havde lukket en aftale med næsten-pensionisten om at indtræde som brygmester i det lille midtfynske mejeri.

Så selvom det var stik imod planen, satte efterlønneren sig godt til rette på skolebænken og tog noter i stor stil.

- Jeg gik i gang med en brygmesteruddannelse og fik mit bevis, ugen inden min folkepension skulle træde i kraft, fortæller brygmesteren.

Brygmesteruddannelsen er ikke den første, Ditlev Jørgensen har hevet i hus.

Bryggeren er oprindeligt uddannet lærer og har arbejdet med utilpassede unge i København i 20 år.

- Men jeg brændte ud og havde brug for noget helt andet. Så jeg hev stikket ud og flyttede her til Fyn, fortæller bryggeren.

I det midtfynske har han brugt de seneste 20 år på en glasfiberfabrik.

- Men her syslede jeg også med noget hjemmebryg ved siden af, siger han.

Stolthed uden fordomme

Nu er det dog blevet til lidt mere end småsysler hjemme i bryggerset. I dag er Ditlev Jørgensen tre dage om ugen i det lille mejeri.

Her er kalket hvidt overalt, og da vi ankommer, virker det, som om alt også lige er blevet spulet. Vanddråberne hænger i guirlander fra det lave loft, kun afbrudt af de mange elektriske fluedræbere, der giver et blåt lys fra sig og med en dæmpet summen svitser livet ud af de uvelkomne insekter. Men inde bag osteriet, hvor spande og osteforme er tilfældigt spredt ud over de store lokaler, er der sirlig orden.

Ikke engang det store skæg kan skjule smilet og stoltheden over de store kobbertønder.

- Vi har købt bryggeriet brugt i Schweiz, men nu fungerer det perfekt her, siger Ditlev Jørgensen, mens hans hånd lidt tilfældigt kæler for det skinnende kar med den øl, der netop nu er på vej gennem den cirka seks uger lange proces frem mod at blive en eftertragtet fynsk øl.