Oppositionen og miljøorganisationer raser og taler om en "sort dag for Tyskland", efter at forbundskansler Angela Merkels borgerligt-liberale regering sent søndag enedes om at forlænge de 17 tyske atomreaktorers levetid.

Den daværende rød-grønne forbundsregering aftalte ellers for 10 år siden med energikoncernerne, at den sidste tyske reaktor skulle tages af nettet i 2022. Siden er otte vesttyske reaktorer lukket. De resterende af slagsen får nu forlænget deres drift med mellem otte og 14 år.

Oppositionen bebuder nu masseprotester, og De Grønnes formand, Claudia Roth, mener, at atomkoncernernes enevældige magt nu bliver befæstet, mens Merkel har afsløret sig som koncernernes stikirendpige.

Også det socialdemokratiske SPD's formand, Sigmar Gabriel, beskylder kansleren for at være i lommen på atomlobbyen.

- Den tyske befolknings sikkerhed er blevet solgt til fire store koncerner, siger den tidligere miljøminister, som kritiserer sin borgerlige efterfølger, Norbert Röttgen, for at have bøjet sig for partipolitisk pres.

De socialdemokratisk regerede delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz håber nu at kunne stoppe atomaftalen ved at klage til forfatningsdomstolen. Merkel-regeringen vil nemlig holde reaktorerne kørende uden at spørge delstaterne i parlamentets andetkammer, Forbundsrådet, om lov. Her har regeringen ikke længere flertal.

Merkel selv siger, at borgernes bekymringer bliver taget alvorligt.

Selv om energikoncernerne Eon, RWE, EnBw og Vattenfall, som driver atomreaktorerne, nu skal betale en ny afgift, så steg deres aktiekurser mandag. Öko-Instituttet i Freiburg har regnet ud, at de fire koncerner kan se frem til merindtægter på 127 milliarder euro (945,5 milliarder kroner).