Over hele Fyn demonstrerer forældre, skriver læserbreve, laver happenings og på anden vis forsøger at overbevise politikerne om, at netop deres skole skal bestå. Men selv om loven netop giver forældrene mulighed for i en høringsperiode at gøre deres indflydelse gældende, er kampen så godt som tabt på forhånd.

- Når et forslag sendes i høring, er løbet som oftest kørt og der er tale om skindemokrati. Typisk vil der kun ske ændringer, hvis der kan peges på faktuelle fejl, siger professor på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, der har forsket i kommunalt demokrati.

Tidligere skolerådmand og mangeårig politiker i Odense Byråd, Ruth Larsen, kan da heller ikke erindre, at en høring blandt borgere har ført til afgørende ændringer på en beslutning. Alligevel mener hun, at forældre godt kan påvirke politikerne.

- Men i den aktuelle situation skal der rigtig meget til. Økonomien vil overskygge alle argumenter, forudser hun.

Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne har grebet skolestrukturdebatten an. I Assens og Middelfart har borgerne i lang tid kunnet forholde sig til konkrete udspil, mens andre kommuner først efter sommerferien har sat navn på lukningstruede skoler og nu har sendt forslaget i høring. I Nyborg og Svendborg er der endda indgået et politisk forlig før høringen.

- Sådanne høringer er en narresut, lyder det bramfrit fra en tidligere konservativ byrådsveteran, Søren Clemmensen, Ringe.

Modsat mener han, at der var tale om ægte demokrati, da Folkeskoleloven var sådan, at forældre kunne forlange en folkeafstemning om en skoles beståen.