Med Wii-spilleboksen har Nintendo forvandlet mange tv-stuer til avancerede træningslokaler. De bedste Wii-spil giver virkelig sved på panden - men føles alligevel mere som leg end træning. Den aktive styring har givet Nintendo en vigtig trumf i konkurrencen mod Sonys PlayStation 3 og Microsofts Xbox 360.

Men ikke længere. For dette efterår udvides både PlayStation og Xbox med nyskabende tilbehør, der fundamentalt ændrer spillereglerne. Vi har testet begge nyheder, der nok skal få både børn og voksne op af sofaen.

Move (PlayStation 3)

Udvidelsen til PlayStation 3 består af en trådløs fjernbetjening med en gummikugle i toppen. Kuglen lyser op i forskellige farver, som aflæses af det tilhørende kamera, der placeres lige over eller under tv-skærmen. Kameraet og den indbyggede sensor giver tilsammen en uhyre præcis aflæsning af, hvordan du svinger og drejer armen.

Ellers styres spillene primært med to knapper: En tommelfinger-knap oven på fjernbetjeningen - og en aftrækker bagpå til pegefingeren. Knapperne reagerer præcist, og den lette fjernbetjening ligger godt i hånden.

Spillene

Vi testede Move hjemme i tv-stuen - med en lille håndfuld spil. Favoritten blandt testholdets yngste medlemmer er EyePet Move, hvor man plejer et virtuelt kæledyr. På skærmen ser man kræet hoppe rundt på stuegulvet, mens fjernbetjeningen tager form af legetøj og sutteflasker. Styringen er langt mere præcis end i den gamle udgave af spillet, hvor man kun brugte hænderne.

Er man samlet nogle stykker, er Move Party et bedre valg. Også her ser man sig selv og hinanden på skærmen, men forløbet minder mere om de gamle EyeToy-spil. På skærmen forvandles fjernbetjeningen til en fluesmækker, en ventilator og andre sjove dimser, der bruges til at klaske insekter, frelse kyllinger - og andre opfindsomme opgaver. Det er sjov og simpel underholdning, hvor alle kan være med.

Selv brugte jeg mest tid på Sports Champions, der samler så forskellige discipliner som bordtennis, strandvolley og gladiatorkamp. Før hvert spil kalibreres fjernbetjeningen ved, at man holder den i tre positioner. Gevinsten er en usædvanlig præcis styring, hvor man eksempelvis kan skrue bordtennisbolden ved at vinkle battet. Fornemmelsen, når man kaster en frisbee, sidder også lige i skabet. Min og børnenes vurdering er, at styringen er en tand mere nuanceret end på Wii - selv når man indregner Nintendos Motionplus-udvidelse. Det trækker også op, at spillene - på vanlig PlayStation-maner - er flot versioneret til dansk.

Kinect (Xbox 360)

Microsofts udvidelse til Xbox 360 virker helt uden fjernbetjening. I stedet bevæger du hele kroppen frit foran skærmen. Det er snart et år siden, vi første gang skrev om dette system, der dengang var kendt som ”Natal”. Nu hedder det altså ”Kinect”, og du kan købe det til november.

Vi havde lejlighed til at smugteste nyskabelsen under en pressevisning tidligere på ugen. Systemet består af et aflangt kamera, der placeres under eller over tv-skærmen. Modsat Sonys kamera har denne model tre linser, hvor den ene er infrarød. Således kan systemet analysere lokalet og genkende de personer, der træder ind foran skærmen.

Det er fascinerende at se, hvordan kroppens små og store bevægelser straks omsættes til figurerne i spillet. Teknikken holder styr på op til seks spillere - hvis I ellers kan klemme jer sammen foran fladskærmen. For her bliver hoppet, svajet og svunget med både arme og ben.

Spillene

Når man køber Kinect, medfølger Adventures - en serie minispil, som fint demonstrerer mulighederne. For eksempel kan man styre en gummibåd ved at læne sig til siderne - og hoppe, når man møder en forhindring.

Bonus-ikoner indsamles ved at række ud med armene. Det stiller visse krav til fysikken, og når endnu en spiller hopper om bord i båden, kommer også samarbejdsevnen i spil.

Vi prøvede også Kinect Sports, som blandt andet byder på længdespring. Kameraet aflæser dit tilløb efter, hvor højt og hurtigt du løfter benene. Herefter skal du - i rette øjeblik - springe så højt som muligt. Spillet tager automatisk højde for, at børn har kortere ben og færre kræfter.

De fleste spil er holdt på et simpelt niveau, så alle kan være med. Det gælder også fodbolddelen, hvor du kun kan skyde i tre faste retninger. Alligevel er det en grænseoverskridende oplevelse at stå over for en virtuel modspiller - og bevæge sig naturligt fra side til side for at lægge den afgørende tackling.

Aflæsningen af spillerens kropsbevægelser virker lige så hurtig og præcis som på PlayStation-systemet - men er altså langt mere omfattende. Jeg oplevede visse problemer, når jeg skulle udpege ikoner med hånden frit i luften. Men det skyldes nok de mange fremmødte journalist-kolleger, der vandrede ind og ud af billedet.

Opmærksomheden er fortjent, for Kinect er en dramatisk nyskabelse. For mange vil det være en stor befrielse, at man kan glemme alt om knap-kombinationer - og bare bevæge kroppen, nærmest som i virkeligheden.