Seneste Nyt
Klummer
Sejlerlivettrues af bøller
Sejlerlivet
trues af bøller
”Wroomm” - en forfra. Denne gang lykkedes det at undgå ødelæggelser ved at styre op imod dønningerne. Endnu et ”wroomm” og et øjebliks uopmærksomhed. Kaffekruset vælter ud over søkortet.
Scenen er Stockholms skærgård, og der er høj sol og stille vejr. Udfordringen er ikke naturen, men det store antal motorbåde, som larmer og sætter store bølger, når de drøner forbi i alle retninger. At sejle i sommerferien minder i stadig højere grad om at tage på skovtur på en motocrossbane eller på cykeltur langs Europas motorveje.
Der findes røgfrie, alkoholfrie, børnefrie, bilfrie og hundefrie områder. Må vi også bede om nogle motorbådsfrie områder. Tak!
Det kan lyde som en genoptagelse af den gamle strid mellem sejl- og motorbådsejere. Der er imidlertid ikke længere blot tale om fine fornemmelser, men om et reelt pladsproblem.
Tusinder af traditionelt bilferierende har købt sig en hurtigtgående plastikbåd for friværdien, så de kan komme frem nogenlunde på samme måde og i samme hast, som de plejer.Og det harmonerer ganske enkelt ikke med andres ønsker om at opleve den skønne natur. En kanoklub har sågar måttet opgive sine årlige teltture i skærgården, fordi kanoerne går ned, når en stor Bayliner sejler forbi med 30 knob. I havne, hvor man ligger med ankre ude og næsen mod broen, lægger mange motorbåde sig med siden til, og optager derved to-tre pladser. Der spilles popmusik på de store stereoanlæg, og der pumpes brunt, tyktflydende affaldsvand ud, selv om båden har tank til toiletaffald.
De mange nye motorbådsejere føler sig åbenlyst ikke forpligtet af de gamle normer for hjælpsomhed, hensynsfuldhed og godt sømandskab, som sejlere er opdraget til gennem sejlklubber, navigationslærere og samværet i lystbådehavnene. Måske kender de dem slet ikke.En stor motorbåds bøvede sejlads sker på bekostning af så mange andres sikkerhed og fornøjelse, at noget må gøres. Enten skal der en massiv holdningspåvirkning og –ændring til, eller også må der indføres begrænsninger for færdselsområder og fart.
På Fyn er problemet ikke nået en tilsvarende størrelse, men al tanke om at gøre Det Sydfynske Øhav til et naturreservat, som skal tiltrække naturelskende turister er forgæves, hvis motorbådstyrraniet får lov at brede sig yderligere i de fynske farvande.
Lad øhavet være forbeholdt alle, der ønsker at nyde naturen og sejladsen. Så må de andre tage bilen som de plejer, eller få anvist begrænsede områder, hvor de kan sejle om kap med hinanden.



