Det berømte net-leksikon rummer over 16 millioner artikler, hvoraf 131.736 i skrivende stund er på dansk. Hermed har Wikipedia flere danske artikler end ”Den Store Danske Encyklopædi”, som ellers fylder godt op i mange danske reoler.

Det fremføres ofte, at den åbne tilgang, hvor brugerne selv skriver og retter i indholdet, er skidt for troværdigheden. Men man kan også argumentere for det modsatte: Fejl indtræffer i alle sammenhænge, men det er svært at forestille sig et leksikon, hvor fejlene har større chance for at blive opdaget - og rettet.

Hvis man har betalt op mod 30.000 kroner for at få ”Den Store Danske ” i reolen, er det nok en blandet oplevelse at finde hele encyklopædien  gratis på nettet. Endda suppleret med bruger-bidrag på bedste Wikipedia-maner. De tilknyttede fagredaktører borger for kvaliteten af nye artikler.

Som andre leksika er værket ikke kun til opslag. Det er også glimrende til lystlæsning. Artiklerne er rige på krydshenvisninger, så det ene klik tager let det andet.

Mange ældre danskere har et ømt forhold til Salmonsens Konversationsleksikon.

Anden udgave består af 26 bind, der udkom fra 1915 til 1930. En del artikler er naturligvis forældede, men det meste holder overraskende godt. Derfor har frivillige kræfter påtaget sig at lægge hele molevitten på nettet. Der arbejdes stadig på indeksering og korrekturlæsning, men alle 26 bind er nu tilgængelige: fra A til Ø.

Artiklerne vises både som indscannede original-sider - og som skærmtekst, der let kopieres med musen.

Hvorfor grave efter viden, når du kan få andre til det - ganske gratis.

Denne tjeneste er nok det nærmeste, du kommer et orakel. Du kan spørge om alt mellem himmel og jord. Måske tumler du med en detalje fra forløbet under den russiske revolution. Måske har du bare glemt teksten til en popsang.

Trænede bibliotekarer sidder klar 84 timer om ugen, så hjælpen lander normalt i din indbakke efter få timer.

Kom du aldrig ind på Princeton, Yale eller et af de andre fine universiteter? Så kan du i stedet nyde de mest interessante forelæsninger i ro og mag på din computer eller mp3-afspiller.

Her er emner inden for filosofi, historie, psykologi, økonomi, matematik - og meget mere. Og du bestemmer selv, om du vil have forelæsningerne som tekst, lyd eller videoklip. Helt uden eksamenspres.

Et hovedværk inden for engelsksprogede leksika - og ikke nær så støvet, som man kunne frygte. Siden er rig på illustrationer og opdelt i forskellige ”sværhedsgrader”. Så hvis ungerne skal skrive en skoleopgave, kan de vælge artikler på folkeskole- eller gymnasie-niveau.

Normalt vises kun indledningen af hver artikel. Men mange danske biblioteker har købt adgang til deres brugere. Det kræver blot, at du logger på via bibliotekets egen hjemmeside - med samme brugernavn og adgangskode, som når du låner bøger.

En samlet indgang til næsten 500 opslagsværker om alt fra kunst og litteratur til medicin og zoologi. Mange artikler suppleres med billeder og videoklip. Og når du slår op i en af de tilknyttede ordbøger, kan du straks høre, hvordan ordet udtales.

Tjenesten er på engelsk - og som med Britannica skal du logge på fra bibliotekets hjemmeside. Credo har nemlig indgået aftaler med en række biblioteker, blandt andet i Aalborg, Århus og Odense. Så spørg her, hvis du er i tvivl om noget.

Artikler om sygdom og sundhed er meget efterspurgte på nettet. De fleste kender nok www.netdoktor.dk og www.sundhed.dk. Men Medicinhåndbogen er et godt supplement.

Her finder du grundige beskrivelser af sygdomme og deres behandling. Mange af artiklerne er illustreret med fotografier og pædagogiske animationer. Som titlen antyder, er her også en alfabetisk gennemgang af samtlige godkendte lægemidler på det danske marked.

Alt for mange danskere har stort set ikke lært historie i skolen. Heldigvis giver nettet glimrende mulighed for at udfylde de hvide pletter i vores kollektive erindring.

Denne hjemmeside henvender sig til alle - med overskuelige tidslinjer og beskrivelser af Danmarks historie fra oldtiden til i dag.

Hjemmesiden er udarbejdet af historikere og arkæologer fra Aarhus Universitet. Den kan både bruges til sammenhængende læsning og som opslagsværk med henvisning til andre kilder.

Når computeren driller, eller du bare mangler gode råd og anbefalinger til teknikkens verden, sidder nørderne klar til at hjælpe.

Det kan være lidt kringlet at oprette sig som bruger og finde den rette kategori til sit spørgsmål. Men det er besværet værd. Et sindrigt point-system betyder nemlig, at nørderne konkurrerer om at levere de bedste og hurtigste svar.Ofte kommer hjælpen efter få minutter, også når klokken er to om natten.

Er man blot en smule nysgerrig, kan man få timers oplysende underholdning ud af denne hjemmeside. Se hvordan alskens indretninger fungerer - fra bilmotorer til wc-kummer.

Fra søgefeltet finder du hurtigt svar på spørgsmål om stort og småt: Hvorfor skiller bearnaisesovsen? Og hvad gør man, hvis man bliver angrebet af en haj?Sproget er engelsk, men det meste forklares med instruktive animationer og videoklip.

Ligesom Eksperten bruger Kandu et pointsystem, så brugerne konkurrerer om at hjælpe hinanden. Men udvalget af emner er langt bredere. Hvordan fanger man hornfisk? Kan Kristus og Darwin forenes? Og hvad koster det at campere i Kollund? Det er brugerne selv, der leverer indholdet, og nogle emner kammer over i frugtesløs diskussion. Men indholdet er overskueligt og fint kategoriseret. Så hvis du har et spørgsmål, er det oplagt at teste hjemmesidens slogan: ”vejen til en hurtig løsning”.