Odense: - Hej, chauffør, jeg vil altså gerne af nu, siger en ældre herre og tramper utålmodigt i det lavtliggende busgulv, som kan sænkes næsten helt ned til asfalten. Fint er det. Handicapvenligt og korrekt.

Men ikke alt er på plads og toptrimmet i de nye busser, der fra mandag morgen skal forkæle de fynske rejsende med infoskærme, avancerede billetsystemer, superbremser, blød acceleration, velpolstrede sæder både upstairs og downstairs.

Nogle af de nye vidundere har allerede rullet et par tusind kilometer. Med og uden passagerer, og det har afsløret nogle skønhedsfejl og irritationer, som teknikerne arbejder på at file til.

Ding-dong. En klokke, der fortæller passagerer og chauffør, at der skal holdes ind ved næste stoppested. Den mangler, og det har været en fejl, som ikke bare lige har kunnet rettes. Nu er det kun en lille gul lampe i instrumentpanelet, som fortæller chaufføren, at der er trykket på stop.

Følsomme bremser

Den anden er bremserne. På Iveco-Iris-eksemplarerne er systemerne så skarpe, at bremsepedalen kun skal strejfes, før det giver et ordentligt ryk i passagererne, og hvis man er stående på den nye brede midterperron, gør man klogt i at have fat i en strop.

- Skønhedsfejl. Tilkøring, lyder det fra de to chauffører, som Fyens Stiftstidende kørte med på Faaborg-ruten.

Chauffør Ove Falk Hansen er der god grund til at stole på, for han deltaget i Fyn Rundt for busser i de sidste fyrre år. Nu med speciale i Odense-Faaborg, og han er begejstret for den nye Iveco-Iris.

- Det er du altid. En ny bil kører selvfølgelig bedre end en gammel. Den er nem at betjene, og det er let at se rundt om helt køretøjet. Ud ad forruden, i spejlene og kameraerne, der også ser, hvad der foregår bag os, fortæller han.

I tredive år var han embedsmandsansat chauffør hos DSB, de sidste 10 år hos Fynbus, og han er vel bag rattet 80.000-85.000 kilometer om året.

Kører som en sportsvogn

- Vi sidder lavt i den nye bus, og det opleves næsten som at køre en meget stor sportsvogn, siger han.

Foran virker det også sådan, fordi asfalten tordner ind under forruden med op til 85 km/t. Hurtigere går det ikke, for der er fartbegrænser på bussen. En anden begrænser er også, at chaufføren skal være ædru for at få gang i bilen. En alkohol-lås skal pustes fri, før bussen kan startes. Er der spor af alkohol i udåndingsluften, slår tændingen fra.

Højkvalitetskameraer og mikrofoner registrerer også, hvad der i øvrigt sker i kabinen. Hvis der skulle opstå tvivl, er det bare at spole tilbage. Men ikke før bussen er ved endestationen.

De nye busser udmærker sig ved, at bagerummet er droppet på alle sammen. Det er ikke længere nødvendigt. Den større midterperron med stiksæder, handicapplads og frit gulv har plads til masser af bagage - det kunne være cykler eller barnevogne. De er nemme at vippe op, og på sin skærm kan chaufføren sikre sig, at alle er på plads, før der sættes i gang.

- Vi kan så heller ikke køre med åbne døre. Det forhindrer systemerne, siger Ove Falk Hansen.

Aircon-aircon-aircon!

De glohede sommerdage har skreget på aircondition og nedkøling, men det er valgt fra. Dels fordi det danske klima sjældent er ramt af hedebølge, og dels af hensyn til miljøet. Aircon kræver diesel, og det belaster klimaet.

Til gengæld har busserne et automatisk luftudskiftningssystem, der faktisk har fungeret rigtig godt, også i de hedeste sommeruge. Temperaturen har nok været høj, men passagerne har faktisk ikke klaget over luftkvaliteten.

- Bussen er godkendt. Den kan ikke gøre for, at det er for dyrt og for indviklet at komme med bussen, lyder en hyppig brugerreplik.

- Ja, godkendt. Det er nemt at komme ind med barnevognen. Du kan klare det selv uden hjælp, og det er dejligt, siger Mette Højmark Jensen med sønnen Lucas.

Der er sikkert andre knaster ved de nye busser. Kritik af sæde-arrangementet, infotavlerne og elektronikken, men fundamentet for fremtiden er der.