I 2009 havde de fået kik på det brede, grønne læ/støjbælte mellem den gamle hovedvej og Granvej i Bondemosen. "Sikke et lækkert sted at tumle sig", må de have tænkt, for tumlet det blev der da ganske eftertrykkeligt. Man maste sig gennem krat og buskads og efterlod afbrækkede grene og halve træer, dybe spor i jorden og i det hele taget et syndigt roderi for så pludselig at forlade det hele igen lige så hurtigt, som de var dukket op. Mellem cykelsti og bevoksning var der tidligere et bredt græsstykke, som kommunale folk slog med græsslåmaskine, så 2- og 4-benede kunne gå tur her. Det har siden elefantbesøget været ganske umuligt at bruge til noget som helst fornuftigt, dels fordi der blev efterladt diverse grenmateriale her, dels fordi elefantsporene var mellem 20 og 30 cm dybe, hvilket jo umuliggør, at græsslåmaskinen kan køre der. Nu er alt vokset til, som det kan ses på billederne. Så slut med den gratis fornøjelse.

Det mærkelige ved elefanternes hærgen er, at det, der måske var lettest og nemmest at vælte, nemlig de udgåede træer og døde grene, blev stående tilbage - det er åbenbart sjovere at flå i det kønne grønne.

Da Ullerslev-folk spurgte på kommunen, hvorfor de dog lod deres elefanter sådan rasere nabobyens beplantning, var svaret, at de skam ikke ødelagde noget - nej, de rettede blot op på det, vores gamle kommune tilsyneladende havde forsømt - altså at 'vedligeholde' støjbæltet, og at det kun var for vores egen skyld, så det blev meget bedre bagefter.... hm!

Nu har de kommunale elefanter så igen været her. Tromlet ned af grusvejen ved Kirkebakken bag ved Dalgård - og ad stien mod Brugskrogen. Flået i diverse grene og buske efter forgodtbefindende. Javel, ja. Det er da rart, at man kan færdes til fods og på cykel, men det kunne vi nu sagtens i forvejen. Nu er der så bredt at en lastbil kan passere, mens rosentorne og høje bynker for lov til at stå tilbage i rabatten ud imod det kommunale græs på Kirkebakken - som en påmindelse om, at logik ikke altid er logik i elefantsprog.

Man kunne også få lyst til at spørge, om man i kommunen ikke kender det værktøj, der hedder et 'ørnenæb', og som er beregnet til at klippe grene over med? For det ville unægtelig ha' været pænere end det svineri, der nu er lavet.

Da udtrykket 'en elefant i en glasbutik' vist er kendt i den brede befolkning, vil det sikkert ikke være nødvendigt med en uddybende forklaring, for mere rammende kan de kommunale traktorer ikke betegnes.