Uregelmæssige blødninger, hovedpine, hedeture, hjertebanken, træthed, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, vægtproblemer, ledsmerter og hårtab og meget mere - det bliver ved og ved.

At forberede sig på overgangsalderen er som at læse en indlægsseddel i en medicinpakning. Det bliver værre og værre, jo mere man læser om mulige symptomer - og det er både svært og angstprovokerende at læse sig frem til alt det, der kan ramme en, hvis man hører til de særligt ramte.

Og ikke nok med, at der ingen grænser er for, hvad man kan komme til at lide af som kvinde i overgangsalderen - der er heller ingen tidsmæssig ramme for, hvornår det starter - og overhovedet ingen garanti for, hvornår det holder op - ud over, at det trods alt stopper på et tidspunkt, hvor man så kan berede sig på at blive både knogleskør og skulle bruge glidecreme resten af sit liv. Udsigterne er ikke opløftende.

Ingen taler om det

Man kan selvfølgelig gå til læge og få målt sit hormonindhold i blodet - men herregud, hvorfor nu det, når jeg alligevel ikke skal have flere end de fire børn, jeg allerede har fået?

Hvis vi så bare kunne diskutere overgangsalderen på niveau med, hvordan en influenza forløber, hvor også mænd gerne går i detaljer med symptomer, og hvor elendige netop de har været i en given periode.

Men tavsheden indfinder sig hurtigt, hvis man i blandet selskab kommer til at berøre fænomenet kvinders overgangsalder. Der jokes med den - som når en mandlig kollega observerer, at man stryger sveden af panden:

- Nå, du har måske en hedetur? bliver der stanget ud med et bredt grin.

Når det stilfærdige og hudløst ærlige svar så er: Ja - og man ikke tilføjer yderligere, fordi det måske allerede er femte gang den formiddag, at hårrødderne løber over, så bliver der helt stille. Pinligt stille - og jeg har i hvert fald ikke fundet ud af, hvad mine egne kvikke kommentarer skal være til emnet.

Nup en pille

I en anden sammenhæng var der mere smæk for skillingen.

Hos vennerne - den ene af dem med en højere sundhedsuddannelse - spørger kvinden (og det er jo altid et godt udgangspunkt for en dialog at stille spørgsmål):

- Har det været slemt med din overgangsalder?

- Mja, lyder mit svar.

- Det svære er, at det er så ukontrollerbart. At man ikke ved, hvornår hedeturene kommer. At de pludselig forsvinder i en periode - og man naivt håber, at det var det - og det så begynder igen. At man ikke aner, om det bliver værre eller bedre. At man ikke ved, hvornår det holder op. Når man er over 50, er der styr på de fleste ting - og så er det rædsomt irriterende, at der pludselig er noget, man ikke kan kontrollere.

- Det kan du da nemt kontrollere, lyder det så fra ham med den høje sundhedsuddannelse.

- Du kan bare tage nogle hormoner.

Touché - det er så oven i købet min egen skyld, når jeg ikke vil lade mig behandle for noget helt naturligt, som alle kvinder skal igennem?

Overvældende viden

På samme måde, som jeg forberedte mig på mine børns fødsler, har jeg også været i gang i forhold til overgangsalderen. Godt nok nogle år før, det blev aktuelt - og som indledningen antyder - med noget besvær med at forholde mig til, at bemeldte periode kunne rumme så mange problemer.

Min viden om det fysiologiske er sådan set på plads - og et råd fra en bog om en mere økologisk overgangsalder om, at paranødder skulle afhjælpe hedeture, fik mig til at optrappe brugen af denne helt vidunderlige spise - og jeg kan jo ikke vide, om det ville have været værre uden ...

Et andet sublimt råd, jeg har læst mig til, har været at dyrke motion. At bruge sig selv aktivt fysisk op mod 10 timer om ugen kan fuldstændig flytte fokus fra kroppens mærkværdige opførsel og i stedet ende i fryd over, at man magter at gøre mere i længere tid.

Forfatteren og journalisten Hanne Rolsted Jensen har været noget mere grundig i sine undersøgelser af overgangsalderen - både sig egen, som hun beskriver meget ærligt, bramfrit og underholdende - og fænomenet, som det kommer til udtryk i vores kultur.

Det er livgivende at læse.

Hun deler gavmildt ud af sin research og sin egen private handlingsplan i bogen ”Hedeturen - rejsen til et andet sted”, og bogen er en guldgrube af oplysninger om alt, hvad man kan finde på at spørge om - og en øjenåbner i forhold til de forskelle, der ligger kulturelt i forhold til opfattelsen af denne periode og modne kvinder i en ungdomsfokuseret tidsalder.

At antropologiske undersøgelser viser, at der er store forskelle på, hvordan hedestigninger opfattes. Her og i USA, hvor ældre kvinder har lav status, som et tegn på forfald og uorden - mens mexikanske kvinders overgangsalder ses som ny sundhed oven på mange graviditeter - og andre kulturer slet ikke kender begrebet hedeture.

Det, ingen gider høre

Forfatteren beretter om, hvordan hun på en uopfordret henvendelse til Arte Booking med et tilbud om en fordragsrække om overgangsalderen fik følgende svar:

”Kære Hanne Jensen. Umiddelbart vil jeg sige, at det ingen interesse har. Det er for snævert et emne.”

Brevskriveren har ikke på samme måde som Hanne Rolsted Jensen været i Statistisk Årbog for at tjekke, hvor mange kvinder der kunne være potentielle tilhørere til et godt foredrag om emnet. Det drejer sig i tal fra 2009 om 365.000 kvinder i Danmark - nemlig dem i alderen fra 45-55 år. Skulle det mon ikke kunne fylde et par foredragssale?

Fra alle verdener

Hanne Rolsted Jensen er ikke missionær - men har samlet viden sammen fra både den etablerede og den alternative verden, så man kan eksperimentere efter egen overbevisning.

Hun deler rundhåndet ud af godt og skidt fra sit eget privatliv - uden at det bliver selvsmagende - og bogen har et længere afsnit med interviews med tre kvinder , der er kloge på hver sit område - en gynækolog, en sexolog og en psykoterapeut, der alle giver interessante vinkler på, hvordan kvinder kan manøvrere gennem en svær og forvirrende udviklingsfase.

En omfattende samling links til gode overgangs-steder på nettet og et afsnit med test- og tjeklister afrunder en klog og anbefalelsesværdig rejse til overgangsalderen - og til en mere naturlig tilgang til dette livsafsnit.

For det er jo lidt, som gynækolog Lise Helmsøe-Zinck siger i bogen:

- At være i overgangsalderen er næsten som at sige, man har lus - det er virkelig et stempel, som kvinder ikke vil have på sig.

”Hedeturen - rejsen til et andet sted”, Hanne Rolsted Jensen, 192 sider, 199 kr., Forlaget Radius.