Efter mit temperament er både til for at blive brugt - ikke for at ligge i havnen og blive passet på. Men den holdning kan godt koste en bule her og en ridse der, og det ser ikke godt ud på en moderne plasticbåd, som er støbt til perfektion.

Selv den mindste ridse springer faktisk i øjnene - og det kræver kun et enkelt søm i en enkelt pæl at lave en rigtig alvorlig ridse hele vejen hen ad fribordet. Sådan en af den slags ridser, som får den varme rødmen til at trække hele vejen fra nakken og frem over den skaldede isse ...

Når ridser og skrammer er umulige at undgå for rigtige sejlere, burde alle vel være små eksperter i gelcoatreparationer, men det modsatte synes at være tilfældet: De fleste tror, at det er større viden-skab - og mange er bange for, at de bare vil gøre ondt værre. Men det er slet ikke så svært. I sidste uge fortalte jeg, hvordan du (hos firmaet New-Coat.dk) kan få blandet gelcoat i den helt rigtige farve - og her er så et grundkursus i selve reparationen.

Spartel i bådens farve

Først skal du acceptere, at en lille bitte ridse er sværere at lave end en lidt større - du skal derfor tage mod til dig og kradse eller fræse ridsen/skrammen op til en fornuftig størrelse, som er til at have med at gøre.

Brug et stemmejern, en Dremmel med kuglefræser eller simpelthen en kantet vinkelsliber eller ekscentersliber. Gør ridsen så dyb som gelcoatens tykkelse - kanterne skal være skrå.

Du har nu valget imellem at spartle eller male skaden - i almindelighed kan det anbefales at male, men for god ordens skyld skal det siges, at det er nemt at lave "maling" om til spartel: På det lokale værft køber du en posefuld "mikroballoner" eller simpelthen talkum, som du rører ud i en bøtte med en passende mængde gelcoat - faktisk er det en bedre idé at ælte ingredienserne på en plade: Træk massen ud med en spartel - saml den og stryg den ud igen - indtil den er helt og aldeles glat og klumpfri. Herefter putter du massen i en ny metaldåse (fra farvehandleren), så din magiske og farve-matchende spartel kan holde sig frisk i nogle år. Hvis du bruger en plasticbøtte, vil styrenen fordampe.

Myter og facts

Og så lige en teknisk detalje mere, før vi går i gang med det praktiske: Det, vi i daglig tale bare kalder glasfiber, er faktisk glasfibermåtter, som er limet sammen med polyester - og gelcoat (altså malingen) er polyester, som er blandet med pigment.

Polyesteren er noget klistret stads, som ved tilsætning af blot en enkelt procent hærder bliver hård som sten. Processen kræver en vis temperatur (15 grader) for at komme i gang - herefter leverer den så at sige sin egen varme. Under processen skal styrenen fordampe med en given hastighed for at opnå den rette afhærdning. For at sikre dette - for ligesom at holde på kemien under processen - tilsættes lidt voks (wax solution - fås på værfter sammen med hærder etc.), som hurtigt trækker ud på overfladen og lukker af. Det giver en tør og smukt afhærdet overflade, selv under ikke helt optimale forhold.

Hvis der ikke er voks i poyesteren, bliver overfladen ofte blank og fedtet - og du risikerer, at den ikke vil hærde ordentligt af. Hagen ved at bruge voks er, at man før påføring af næste lag skal slibe og/eller vaske af med acetone.

Dette er vigtigt at huske, for der cirkulerer alverdens misforståelser og myter på havnen!

Vi tager den lige én gang til for prins Knud:

Vi har ren polyester - det kaldes støbe-polyester og anvendes til støbning i form, hvor man arbejder vådt-i-vådt og har styr på processen.

Vi har polyester med voks, som anvendes til reparationer og andet, hvor overfladen ender med at stå åben før næste skridt i processen.

Vi har gelcoat, som er polyester med pigment.

Vi har topcoat, som er gelcoat med voks - som sikrer en vel afhærdet og tør overflade.

Og endelig har vi spartel, som er enten gelcoat eller topcoat tilsat talkum eller mikroballoner.

Slibe og polere

Nu har du slebet eller kradset din skade op, faset kanten af, så den er skrå, og du har "renset såret" i acetone. I en afstand af en centimeter eller to omkring skaden dækker du af med malertape. Hvis du har travlt, og resultatet ikke behøver at være mere end 97,5 procent perfekt, så tager du nu en klat spartelmasse i bøtten og blander 1,5 procent hærder i - det er umuligt at beregne præcist i så små mængder, men det er altså "ikke ret meget" - og så fylder du skaden godt og vel op (altså med lidt top på).

Afhængigt af temperaturen og indholdet af voks vil spartlen hærde hurtigt eller langsomt - det kan forresten være en god idé at lune området omkring skaden, før du spartler - især hvis temperaturen er under 15 grader. Når reparationen er hærdet igennem, vasker du med acetone (hvis der var voks i) og begynder derefter at slibe toppen af den lille bule med sandpapir korn 400-600 på en klods - eller på en ekscentersliber, hvis du tør.

Du må for alt i verden ikke "slibe ved siden af" - kun slibe bulen væk uden at røre omgivelserne. På et tidspunkt er bulen næsten væk, og så kan du ikke undgå at slibe i den omgivende gelcoat - så skifter du til korn 800-1000-1200 og så videre, og du sliber forsigtigt reparationen og omgivelser "sammen". Hvis du kan skaffe en slibe-pad på korn 1500 og dernæst korn 3000 (fås fra 3M), så sliber du efter med dem - og til sidst polerer du med pasta.

Altertavle eller ej

Hvis du har fået blandet din gelcoat hos New Coat, så passer farven uforskammet perfekt - skulle jeg hilse og sige - og hvis du sliber og polerer som beskrevet, bliver overfladen helt og aldeles blank. Derfor står du nu med en lige så aldeles usynlig reparation.

Ridsen er simpelthen tryllet væk, som om den aldrig havde været der - og dog: Når du bruger spartelmasse, opstår der meget let små luftblærer - pinholes - i reparationen, som først dukker frem under slibningen. Skide irriterende!

Hvis du vil være helt sikker på et perfekt resultat - hvis din båd faktisk ER en altertavle - skal du derfor bruge gelcoat eller topcoat, som du lægger på med pensel. En mindre ridse kan man sagtens fylde op på den måde - især hvis man "støtter" med tape.

Hvis det handler om en skade med større udbredelse - eksempelvis slidmærker efter mødet med et bolværk eller en fender med tjære og grus - sliber du hele området ned og sprøjter med to-tre lag gelcoat efterfulgt af topcoat for at lukke af og sikre hærdeprocessen. Du bruger bare en billig sprøjtepistol fra Harald Nyborg - der opstår appelsinhud, men pyt med det: Du skal bare sprøjte rigeligt på, og så sliber og polerer du overfladen jævn, glat og gnistrende blank bagefter. Igen skal du være forsigtig i overgangen fra reparation til original gelcoat, hvor du risikerer at slibe igennem - men bare du tænker over det, så er det faktisk meget nemmere, end man skulle tro.

Husk gasmaske!