Ekstra Bladet kalder hende konsekvent for skrigeskinken - og sandt er det da også, at man tror, det er 1. maj, hver gang Mette Frederiksen åbner munden. Der er stort set kun ro, når hun er på barsel. Men som for Gordon Brown, den britiske premierminister, der fornærmede en vælger via en mikrofon, som ikke var slukket, gælder det for Mette Frederiksen, at hun havde været bedre tjent med en slukket mikrofon, da hun i sin tid talte dunder til de forældre, der sendte deres barn i privatskole. Nu har hun nemlig selv gjort det samme - naturligvis til stor fryd for regeringspartierne, der lige nu har brug for alle de sprækker i oppositionens rustning, som findes kan. Det viser igen, at Socialdemokraterne ­siger ét og gør noget andet, hævder Kristian Jensen, Venstre-­folketingsgruppens formand - og Peter Christensen, den politiske ordfører, tordner løs om den socialdemokratiske dobbelt­moral.

Særlig heldig er sagen nu heller ikke for Mette Frederiksen - selv om også socialdemokrater har lov til at blive klogere, og selv om der kan være gode grunde til, at hun har gjort, som hun har gjort. Det kan vi ikke vide. Men først og fremmest er sagen et anliggende mellem Mette Frederiksen og hendes vælgere. Det bliver ikke den, der kommer til at afgøre det næste valg. Det afgøres derimod af, om Lars Løkke Rasmussen evner at føre Danmark ud af krisen - og af, om Søvndal-effekten holder.

Villy Søvndal, hvis farlighed Fogh fejlagtigt undervurderede, og som ifølge 1. maj-reporteren fra denne avis er i stand til at sælge en bil til en mand uden kørekort, er regeringens hovedmodstander. Uden SF’s leder kan Helle Thorning-Schmidt glemme alt om Statsministeriet - og det kan hun måske alligevel, for skønt Søvndal er en stor folkeforfører, kan han ikke i længden overleve at slynge om sig med påstande, som ikke holder.

Først var der de 20 plejehjem, som Villy Søvndal påstod at have besøgt, skønt han kun havde været på fem. Nå - det blev tilgivet, for man kan huske forkert, og herre­gud, manden sagde jo undskyld. Værre var den seneste påstand om, at regeringen ville spare 24 milliarder på kommunerne, skønt det kun drejede sig om fire. Men det var de samlede offentlige udgifter, jeg mente, og det kan godt være, der er fløjet en finke af panden, sagde SF-formanden. Ja, som en finke fløj af Svend Aukens pande, dengang han citerede den norske udenrigsminister for noget, han aldrig havde sagt. Den slags går bare ikke.

Af mange grunde har statsministeren ikke travlt med at udskrive valg. En af dem er Villy Søvndal - eller Villy Vendekåbe, som de borgerlige har døbt ham. Fortsætter han ad samme utroværdige spor, vil vælgerne miste tilliden til ham. Og det vil være en endnu større gave til regeringen end skrigeskinkens lille skæver.