Det er en moderne græsk tragedie, vi i øjeblikket ser opført på den europæ­iske scene - og desværre kan vi ikke blot læne os tilbage og være iagttagere. For handlingen foregår i nutiden, og selv om vi kun er tilskuere, er vi alle afhængige af, hvordan tragedien udvikler sig.

Sagt mere kontant: Skønt vi ikke er med i eurosamarbejdet, vil det græske drama også påvirke os. Den dramatiske udvikling i Grækenland har allerede gjort det. Aktiekurserne falder i hele Europa, det samme gør euroens værdi i forhold til dollaren, og begge dele har betydning for dansk økonomi. Dels fordi verdens økonomier i dag er forbundne kar, dels fordi kronen er bundet til euroen.

Helt galt bliver det, hvis gældskrisen forplanter sig til Portugal, Irland og især Spanien. I så fald vakler eurosamarbejdet, og EU-projektet i sin helhed kommer ud i en alvorlig krise.

Hvad der gik galt i Grækenland er ikke svært at forklare. Grækerne løb sig ind i eurosamarbejdet og har siden konsekvent misligholdt EU’s såkaldte konvergenskrav, først og fremmest ved store underskud på statsbudgettet.

Nu har eurolandene med Tyskland i spidsen tømret en enorm hjælpepakke sammen. Den skal drøftes på et topmøde i aften og derefter til afstemning i de enkelte landes parlamenter, herunder også det græske. Det kan komme til at holde hårdt, men forhåbentlig besinder grækerne sig trods uro i gaderne og siger ja. Formentlig gør de andre medlemslande det samme i håb om, at ilden dermed er bekæmpet og en ny, verdensomspændende finanskrise ikke antændt.

Men at slukke den græske brand er ikke den eneste opgave, Europas ledere har på dagsordenen. Det store spørgsmål er, hvordan Europa i fremtiden undgår at komme i en lignende situation. Det er vanskeligt, fordi EU er et politisk samarbejde, mens europrojektet er et økonomisk, der strengt taget kræver en føderal overbygning. Derfor bliver et af de vigtigste punkter på topmødet at finde en model, som ikke krænker medlemslandenes suverænitet unødigt, men dog holder dem i snor.

Mange forslag er på bordet - herunder, at de enkelte lande skal indsende deres finanslovsforslag til godkendelse i kommissionen. Glem det! Det vil aldrig gå igennem. Men hvad kan så gøres, hvis nogen mangler politisk vilje til at føre en ansvarlig finanspolitik i overensstemmelse med euroreglerne?

Her er vi ved problemet bag problemerne: Hvordan får vi politikere til at handle ansvarligt, når de ikke skal dele penge ud, men pålægge deres vælgere at betale ved kasse ét for hvad de har taget ned fra hylderne?

Var der nogen, der sagde efterløn?