Rabat til Scan-Hide kan godt være lovlig.

Principielt er der aftalefrihed i Danmark. Hvis to parter - for eksempel det Danish Crown-ejede selskab Scan-Hide og Svendborg Kommune - aftaler en pris for udledning af spildevand til et kommunalt ejet rensnings-anlæg, så kan kommunen meget vel give en rabat - endda en stor rabat.

Vi forudsætter, at kommunens spildevandsnet og rensningsanlæg har den fornødne kapacitet til at klare opgaven. Kommunen aftaler med en stor udleder, at den skal dække en del af de faste og variable udgifter. Udgifterne baserer sig på allerede afholdte anlægsudgifter og på udgifter, der knytter sig til driften.

Professor i miljøret Peter Pagh mener i lighed med Danmarks Naturfredningsforening og et flertal i Svendborg Byråd, at rabatter er i strid med princippet om, at forureneren skal betale for den konkrete forurening.

Det lyder rimeligt. Men i virkelighedens verden er der ingen, der betaler efter forureningsgrad. Private betaler skønsmæssigt. Ikke efter hvor meget de forurener, men efter hvor meget vand, de har købt af vandværket. Der er ikke målere på udledningen, der kan retfærdiggøre betalingen. Betalingen baserer sig på det bedste skøn af mængde og forureningsgrad.

Nu drøfter man i Svendborg om en større regning til Scan-Hide - sådan som bl.a. Peter Pagh mener det bør være. Det kan betyde, at virksomheden ophører i Svendborg. Den flyttes måske til et naboland?

Følgen kan blive, hvad jeg selv har oplevet. Vi gennemførte en nødvendig separering af spildevandet i en landsby og byggede et nyt rensningsanlæg. Da regningen skulle betales af det lokale mejeri, besluttede de at lukke. Resultatet blev, at der nu var færre personækvivalenter til at betale. Det blev i stedet boligforeningen og parcelhusejerne, der kom til at betale regningen. Havde mejeriet fået en rabat, kunne man måske i en årrække have fået et bidrag til driften og forrentningen, og i hvert fald en bedre kapacitetsudnyttelse til gavn for alle i kommunen. I tilgift kunne vi have beholdt en snes arbejdspladser.