Mangler den tænder? Er den moraliserende pegefinger lidt for stor? Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes, da jeg tumler ud fra biografmørket efter Lone Scherfigs "An Education", men den flimrer alligevel længe efter på min indre filmstrimmel, og det opfatter jeg som et tegn på, jeg har set noget godt.

I hvert fald noget meget, meget bedre end instruktørens skitseagtige "Hjemve", der hører til blandt nullernes ringeste danske film.

"An Education" er en international produktion med format. Væk er det novellefilmsagtige og provinsielle skær, der, når det anvendes rigtigt, kan give filmene en vis charme, og i stedet får vi et præcist skåret dannelsesdrama af den engelske manuskriptforfatter Nick Hornby, der nok en smule stift har adapteret journalisten Lynn Barbers biografiske essay. Ikke noget, der stritter, og alt lige efter mainstreamdrama-filmmanualen.

Der er med andre ord gode chancer for, at "An Education" går hen og bliver småkedelig.

Stor varme

At den alligevel fungerer, skyldes Scherfigs mærkbare interesse i figurerne, men først og fremmest den bærende hovedrolle, Jenny (Carey Mulligan), som fra allerførste frame fascinerer og bliver filmens altdominerende drivkraft. Vi ønsker simpelthen at se filmen færdig, udelukkende for at finde ud af, hvordan det mon går denne skønne og fascinerende teenagepige.

Som sagt udviser Scherfig stor empatisk varme og interesse for sine figurer, og den slags er svært at stå for. Selv den nederdrægtige charlatan og ungpigeforfører David (Peter Sarsgaard) fremstilles forbavsende sympatisk. Det er stilfærdigt hjerteskærende på en lidt underdrevet facon, og det giver pote, at fokus er så meget på David og Jennys langsomt udviklende intimitet, inden bomben falder.

Handlingen er ellers lige ud ad landevejen. Vi ved fra starten, at David er en skidt fyr.

For god til, at det kan være sandt, og selv om der drysses små urovækkende spor ud undervejs, så forstår vi lige så meget Jennys søgen efter vildskab, og hvorfor hun vender det blinde øje til disse alarmsignaler. I hvert fald, hvis man hører til dem, der selv har oplevet ungdommens længsel mod noget andet end skolebøger og pensumlister. Hvad skal det hele til for? Hvad er meningen med det hele? Hvorfor ikke bare ha’ det sjovt, hvis bomben falder i morgen og alligevel forvandler det hele til radioaktivt støv?

Plattenslageren

Filmen bevæger sig smidigt fremad, og skildringen af teenagelivet i London-forstaden Twickenham anno 1961 er lige i skabet. Miljøet sitrer af en indre kamp mellem det gamle og det nye og udgør en fin ramme for den lynhurtige identitetsforvandling, Jenny gennemgår, da hun møder den dobbelt så gamle plattenslager David, der kører i sportsvogn og strør om sig med penge og små nødløgne, der langsomt får listet Jenny ud af forældrenes og skolens beskyttende hænder.

Scherfigs karriere som instruktør har været ujævn. Debuten med den prisbelønnede "Italiensk for begyndere" knækkede måske selvtilliden og skabte alt for store forventninger, men hun har altid haft et mærkbart stort hjerte for ensomme og kæntrede skæbner, hvilket i det mindste gør hendes film sympatiske.

Det er rart at se, hun har genvundet fodfæstet og præsteret en film helt på niveau med de tidlige film.

"An Education", engelsk, 101 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Premiere torsdag i Cafebiografen og Biocity, Odense, Scala, Svendborg, Panorama, Middelfart