I Island slår krisen gnister. Og lukkede altså det nordeuropæiske luftrum til gene for de forfløjne, men vel på en måde også som en eftertænksom fødselsdagsgave til den danske regent, der jo tilmed bærer det islandske navn Thorhildur. Tak for 550 år under den danske krone, og tillykke med fødselsdagen, her har du noget aske.
På sin vis lagde asken dog en ganske særlig stemning over regent-fødselsdagen. Vejret spiller ofte forstyrrende ind på den menneskelige udfoldelse, men aske fra en vulkan…
Lufthavnene blev stille, mens asken usynligt lagde sig. Ikke helt på højde med Pompeji, der i år 79 blev dækket af seks meter vulkanaske fra Vesuv, men alligevel. En af disse sjældne stillestunder, hvor menneskelig foretagsomhed og magt er sat ud af kraft. Hvor jordens indre viser tænder, og lige markerer hvem der bestemmer.
Danskerne måtte blive ved jorden, og dronningen kunne tage kareten til pandekage-fest, blive besunget af såvel De Nattergale, Ørkenens Sønner, Cliff Richard og selveste den folkelige installation Kim Larsen, som i Berlingske Tidendes leder endda blev betitlet som ”Danmarks frække, antiautoritære folkeskjald” – så har man da heller ikke sagt for lidt. Og mon ikke Berlingskes pudderparyk af en lederskribent gemte ansigtet i en plyspude, da komikeren og tryllekunstneren Rune Klan kom på scenen tryllede med ulækker hverdagspålægsskinke, som Dronningen endda fik i hænderne samtidig med, at Klan vist næsten sagde du til monarken.
Egentlig var momentet langt mere fortryllende og dybt end som så. Her var to af landets største eksportsucceser forenet – kongehus og svinekød, akkompagneret af en stand up’er. Et tidsåndbillede af de mere skarpe. Dronningen morede sig kosteligt. Værdigt, kærligt og oprigtigt.
Og selv republikanerne hyldede da også Dronningen. De var klar med en banner på Amalienborg med teksten – ”Vi vil hellere stemme på dig”, men republikanerne kunne vist ikke tvinge sig vej frem i folkemængden, der tilsyneladende trodsede både aske og royale tv-eksperter for at se regentens berømte vinkende håndled live. Ikke noget reality her, men den ægte skinbarlige royality på slotspladsen.
Asken forstyrrede gæsternes ankomst til fødselsdagen, men intet imod, hvad DSB’s passagerer har måttet leve med i flere år. Særligt kystbanetogene har øjensynligt været ramt af langt mere end aske, og den nyudnævnte transportminister Hans Chr. Schmidt var en handlingens mand. Banedanmarks bestyrelse blev fyret, og nu skulle skinnevirksomhedens direktør referere direkte til ministeren. Fuldstændig som dengang, statsvirksomheder som DSB og Posten havde generaldirektører, som var tæt forbundne med ministeriet.
Den slags klang socialdemokratisk og gammeldags, syntes den borgerlige regering for seks år siden, da Banedanmark blev oprettet. Men når bestyrelsen nu ikke kunne sikre tog til tiden, måtte ministeren personligt træde til og fløjte til mere præcise afgange. Gad vide, hvordan det kommer til at gå?
Hans Chr. Schmidt blev ikke ligefrem genudnævnt som minister af Lars Løkke Rasmussen for at sikre politisk fremdrift, men alene for at gøre plads til partinæstformand Kristian Jensen som gruppeformand og med en ministerpost som betaling sikre, at Schmidt ikke skabte for megen ravage.
Det klarer de nu også helt af sig selv henne i Venstres folketingsgruppe, hvor hele natten mellem onsdag og torsdag måtte tages i brug for at overbevise Britta Schall Holberg, Preben Rudiengaard og Eyvind Vesselbo om, at det skam er borgerlig liberal politik at lægge ekstra skat på pensionsudbetalinger på mere end 360.000 kroner årligt. Det syntes de tre genstridige medlemmer nemlig som udgangspunkt ikke, at det var, men nogen kom dem på bedre tanker i løbet af natten. Og for resten stod det jo allerede i forårspakke-aftalen med Dansk Folkeparti fra sidste år, at regeringen mente det her, og det kunne de tre så pludselig godt se.
Måske havde de smugkigget på de meningsmålinger, der giver Venstre den laveste tilslutning i 17 år. Ikke siden Poul Nyrup Rasmussen pludselig kom ind fra siden, erklærede 1990’erne som Moralens Årti og dermed brugte den tamilsags-ramte Poul Schlüter som dørmåtte til statsministeriet, har Venstre stået dårligere i meningsmålingerne. Det var dengang, Uffe Ellemann-Jensen var partiformand og stod – som han selv så malende har fortalt det – med nosserne i en norsk elv og fiskede laks, da Tamilsagen væltede Schlüter. Og dengang en 28-årig Lars Løkke Rasmussen var 1. viceborgmester i Græsted-Gilleleje Kommune.
Nu er lille Lars fra Græsted i stor fare for at blive lille Lars fra Statsministeriet, og de tre genstridige venstrerebeller forbarmede sig. Det siger ikke så lidt om Løkkes nuværende styrke, at netop de tre kunne sætte hele regeringssamarbejdet under pres.
Mange vil dog nok mene, at problemerne i regeringen er selvskabte. Eller som onde tunger på Christiansborg jokede med i løbet af ugen, hvis udenrigsminister Lene Espersen ikke lige var til stede: Hun har nok noget restferie, der skal afvikles.
Ret beset skiftede Lene Espersen dog strategi i ugen, der er gået. Nu var hun ude med klare undskyldninger af sit afbud til mødet med Hillary Clinton. Hun ville aldrig gøre det igen. Og således var hun helt klar til både gallamiddag og gallaforestilling, ligesom hun tager med regenten til præsidentbegravelse i Polen, om asken altså vil.
Ansvar kan man ikke løbe fra, det vil altid indhente en, så man kan ligeså godt lade være med at prøve at løbe. Sådan sagde den tidligere folketingsformand Erling Olsen engang. Det er også ham, der står fadder til onelineren om, at det er bedre at tabe ansigt end at miste hovedet, men det er en anden sag. Her drejer det sig om ansvaret, som jo altid gerne skal placeres i politik. Og i sport. Hvem har for eksempel ansvaret for, at OB er gået fra at være guldfavoritter til at være kegler på banen, som de andre hold spiller bolden lystigt rundt om?
Nogen må have det, men mens de finder ud af det, kunne de måske lige tage sig sammen de sidste par kampe.
I Københavns Kommune har overborgmester Frank Jensen også nogle udfordringer med ansvaret. Eller det har han ikke, hvis man spørger ham selv. I sagen om hans ansættelser af en række nære medarbejdere, hvoraf flere sjovt nok enten var tidligere medarbejdere i Frank Jensens kampagnestab eller partifæller, har ombudsmanden nu kritiseret ansættelsesforløbet. Ansættelserne er tilsyneladende ikke forløbet efter reglerne. Men ombudsmanden kritiserer ikke Frank Jensen, som derfor er lettet over, at ansvarspilen ikke peger på ham, men på det ansigtsløse ”system”. Det system, der må stå på mål for det meste. Sikkert også asken fra den islandske vulkan. For hvem har egentlig ansvaret for, at vi nu ikke kan komme ud og flyve?

Ugens citater:

Ugens underdrivelse:
”Når vi nu har scoret ét point i fire kampe, så giver det ingen mening at tale om chancen for guld eller medaljer.”

OB-træner Lars Olsen efter onsdagens nederlag til AaB – til Fyens Stiftstidende.

Ugens barskeste:
”En klub, der bliver mere og mere ineffektiv og selvbedragerisk i sin håndtering af kritik udefra, som endnu ikke er sine ambitioner moden, og som derfor samtidig helt utilsigtet som et sygt får i flokken skubber enhver mulighed for at generobre det danske mesterskab længere og længere fra sig.”

Stud.psyk. Alexander Stephanou om OB’s guldkramper i kronikken i Fyens Stiftstidende torsdag.


Ugens glidende tackling:
”I programmet kunne vi se Lene Espersen i en fin gallakjole – jeg havde forventet, at hun havde sendt en stedfortræder; så hun kunne være sammen med familien, nu hvor der ikke var tale om et vigtigt møde, hvor der skulle træffes nogle beslutninger.”

Læserbrevsskribent Michael Nedersøe i Ekstra Bladet, som undrede sig over, at udenrigsminister Lene Espersen (K) afså tid til deltagelse i galla-middagen.

Ugens kjole:
”Jeg har aldrig set Anne Mette flottere end der. Skid hul i Vild med Dans, fru fræk og alt det der. Den kjole viste hende simpelthen, som den hun er – generalsekretærfrue – anstændig og smuk, sin alder bekendt og virkelig, virkelig yndig.”

Jim Lynvild, modediktator i Ekstra Bladet om tidligere førstedame Anne-Mette Rasmussen, der var iklædt en rød aftenkjole til galla-forestillingen i Det Kgl. Teater torsdag aften i anledning af Dronningens runde dag.

Ugens klarsyn:
”Man er nødt til at se praktisk på det. Og naturkræfterne kan vi ikke gøre noget ved. Jeg er egentlig glad for, at flyene ikke flyver, for jeg vil nødigt sidde oppe i et fly, der får problemer.”

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Bent Bøgsted, der bestilte en togbillet hjem til weekenden i Vendsyssel frem for den normale flyvetur.

Ugens majestætsfornærmelse:
”Er dette Deres Majestæts skinke?”

Tryllekunstner og komiker Rune Clan, der optrådte ved Dronningens gallamiddag på Christiansborg Slot og blandt andet tryllede et af Majestæten signeret stykke skinkepålæg ind i et kuvertbrød.