Odense: Det gjorde ham intet, at han var eneste dreng, men det var ikke lige syv-årige Julians drøm at stå i underbukser foran nogle dommere denne lørdag formiddag.

- Men jeg sagde til ham: "Vil du til prøve, eller vil du ikke til prøve. Dommerne er jo nødt til at se dine ben", grinede hans mor Roshanak Moarefi og hvirvlede op i drengens lange lokker, da han kom drønende ud fra optagelsesprøven til Det kongelige Teaters balletskoles afdeling i Odense.

Tilbage til hendes kram og sine lange bukser.

I foyeren havde Roshanak Moarefi ventet en halv time sammen med andre forældre, der ligesom hun havde lagt deres børns skæbne i hænderne på balletlærere og en fysioterapeut.

Mens forældrene vred hænderne, blev børnene en efter en kigget efter på fødder, ryg og hofteleddet for at se, om de overhovedet er bygget til en lang dansekarriere.

- Julian vil så gerne starte til dans efter sommerferien, og så tænkte jeg, at det var smart, hvis han kunne starte på balletskolen, for så kan han danse, mens han er i skole. Jeg kan godt lide tanken om heldagsskolen, så vi ikke skal ud og køre, når vi kommer hjem, sagde Roshanak Moarefi og indrømmede:

- Der er også noget praktisk i det, for vi har allerede to ældre drenge, der går til noget og skal køres.

At det havde været turen i underbukser værd, kunne Julian læse i sin mors ansigt, før han igen havde fået tøjet på. Så snart Roshanak Moarefi åbnede kuverten fra dommerne, udbrød hun i et:

- Tillykke Julian, du er blevet inviteret med på kursus i to uger. Det kan godt være, du kommer ind på skolen.

Andre af de ventende forældre sukkede skuffet og konstaterede, at de måtte prøve igen om et år. Og andre igen oplevede begge dele.

Dorte Aagaards seks-årige tvillinger Anne Sofie og Frederikke fik hver sin kuvert - og hvert sit svar - da de vendte tilbage fra prøven.

- Pyh, nu må jeg hjem og snakke med min mand om, hvad vi skal gøre. Lige nu ved jeg ikke, om jeg er parat til at skille pigerne ad, sagde Dorte Aagaard.