Kerteminde: Fyrrevængets Børnehave er selvejende. Den har aldrig været kommunal og er det ikke den dag i dag.

4. marts vedtog et flertal af Kertemindes byrødder ganske vist at nedlægge den "kommunale" børnehave, men reelt har politikerne nedlagt en børnehave uden at have hånds- eller halsret over den.

Udadtil har det heddet sig, at børnehaven har været kommunal siden 1. januar 2009. Men Stiftstidende kan afsløre, at Kerteminde kommune ikke ejer et tinglyst skøde på Fyrrevænget 3 og ikke har Civilstyrelsens godkendelse til at opløse fonden, dvs. den selvejende institution. Begge dele er betingelser for kommunaliseringen.

Ansøgningen til Civilstyrelsen har borgmester Sonja Rasmussen og kommunaldirektør Ronald Stelmer indsendt den 9. marts 2010 - med ønske om kommunalisering fra 1. januar 2009!

- Kommunen kan nedlægge den under forudsætning af, at der ikke kommer sten i vejen - at Civilstyrelsen siger nej. Gør den det, har vi en ny situation, siger Kerteminde kommunes sekretariatschef Finn Nørmark.

Kommunen kan meget vel belave sig på en ny situation, mener advokat Tomas O. Berg, specialist i selvejende institutioner.

Et flertal i Fyrrevængets forældrebestyrelse har ganske vist skrevet under på, at den vil overgå til kommunen, men dels er papirerne ikke i orden, dels lyder det i advokatens ører som om, bestyrelsen har sagt ja under forkerte forudsætninger.

Herunder blandt andet, at kommunens pris for Fyrrevænget er eftergivelse af den gæld på godt 600.000 kroner, som Fyrrevænget har til kommunen.

Erstatningsansvar

Det beløb ligger langt under ejendomsvurderingen af Fyrrevænget, som er 1.55 mio.

- En selvejende institution, der ejer fast ejendom med friværdi, må ikke overdrage den ejendom uden Civilstyrelsens tilladelse, og det skal som minimum ske til den offentlige vurdering. Desuden kan en kommune ikke overtage en ejendom for et påstået tilgodehavende. Det går bare ikke, fastslår Tomas O. Berg.

Selve fonden, den selvejende institution, er beskyttet af klare regler.

- De fondsretlige regler er netop lavet for at sikre, at vilkårlige bestyrelser ikke lader sig besnakke og skalter og valter med de midler, de er sat til at passe på. Derfor ville jeg som forældrebestyrelse være meget nervøs for et erstatningsansvar, siger advokaten:

- Hvis bestyrelsen handler, så fondens formue forsvinder ud i den blå luft eller i kommunes lommer, så er der ingen fondsformue tilbage, og så risikerer de at få et erstatningskrav på halsen.

- Det lyder, som om forældrebestyrelsen har truffet sin beslutning på forkerte præmisser, at den ikke har fået spillereglerne at vide, og at den har god grund til at fortryde sin beslutning, siger Tomas O. Berg.