Tullebølle: Hvis en landsby skal overleve, kræver det engang imellem en succesoplevelse.

Når landsbyer bliver affolkede og dør, sker det tit, fordi borgerne mentalt ikke kommer sig over det kollektive traume, som en skolelukning er.

Der opstår en negativ proces, hvor folk mister troen på byen, og det vil næsten uundgåeligt føre til dens forfald, ifølge lektor på Aalborg Universitet Jørgen Møller.

Jørgen Møller har forsket i landsbyers udvikling i mange år. Hans undersøgelser viser, at det er alfa og omega for en landsby, om der findes ild­sjæle, der kæmper for dens overlevelse.

"Så er det sgu sidste chance"

Jørgen Møller kan ikke udtale sig specifikt om Tullebølle. Men han kender til mange eksempler på landsbyer, hvor handlekraftige individer har reddet byen.

- Hvis forældre for eksempel danner en friskole, kan det betyde en renæssance for landsbysamfundet. Der kommer gang i den. Der sker noget spændende og fremadrettet. Det er den positive variant af en skolelukning. Det behøver ikke kun at være gråd og tænders gnidsel, fortæller Jørgen Møller til Fyns Amts Avis torsdag.

Ifølge Jørgen Møller behøver løsningen ikke nødvendigvis at være en friskole. Men det nytter ikke noget at ligge på den lade side.

- Det kunne godt lyde, som om jeg taler om revolution. Men min pointe er blot, at det handler om at gøre nogle ting fælles i landsbyen, siger Jørgen Møller.

Forskeren advarer især imod at lytte for meget til de negative røster.

Ryst problemerne af

- Livet fortsætter efter en skolelukning. Gør ligesom en våd hund, der ryster vandet af sig. Se at komme videre!

Det vigtigste er, at børnene bliver nogle kloge unge mennesker, og altså ikke, om de kan gå hen til deres skole. Børn tager ikke skade af at køre i bus, og forældrene er som regel også bedre til at indrette sig efter den nye situation, end de selv tror, afslutter Jørgen Møller.