Odense: Egentlig var der 350 pladser. Men der var 386, som fik lov at melde sig til. Så interessen var stor.

Men spørgsmålet var unægtelig også vigtigt: Hvordan ser fremtidens skole ud?

Eller formuleret på en anden måde: Hvilke kompetencer og færdigheder skal de elever, som går ud af skolen i 2020 have.

Eller formuleret på en tredje måde: Hvad er det, der skal bevares, udvikles, afvikles og undgås i Odenses skoler i de kommende år.

Til at spore de mange fremmødte ind på visionære tanker, havde skoleforvaltningen samlet et panel på fem mænd og en halv kvinde. Det sidste forstået på den måde, at den kvindelige paneldeltager var nødt til at gå halvvejs inde i det fire timer lange møde.

De fem mænd var ikke blege for at kalde sig selv æggehoveder. Og de var leveringsdygtige ione-linerssom:

- Forældrene blander sig for meget og engagerer sig for lidt.

Eller:

- Det år, hvor "Barbie Girl" var et hit, bidrog Aqua mere til betalingsbalancen end hele den samlede skinkeeksport.

Det sidste sagt af fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen for at slå et slag for kreativiteten.

Tre etaper

Mødet var delt op i tre etaper med en lille sandwich-pause undervejs. Og mens paneldeltagerne kom med betragtninger, skulle repræsentanterne for de forskellige skoler lytte og reflektere.

Og vi var helt klart mere i den højtflyvende og mindre i den lavpraktiske del af spektret, hvilket der også blev hvislet om blandt en del af de fremmødte i pauserne.

Det var prioriteringerne og de langsigtede måls eftermiddag og aften. Og dialogmødets vært, rådmand Stina Willumsen, kunne i hvert fald ikke love noget som helst om flere penge til skolerne.

I panelet sad en blanding af pædagogikprofessorer, fremtidsforskere, en enkelt repræsentant for Skole og Samfund, som var kvinden, der gik før tiden, og uddannelseschefen fra Dansk Industri.

De opfordrede blandt meget andet til at gøre op med den traditionelle klasseinddeling. I hvert fald i de store klasser. Mest skarpt formulerer af Dansk Industris Bjarne Lundager Jensen:

- Stimuler hver enkelt elev til grænsen af deres potentiale. Og vær mere konsekvent i undervisningsdifferentieringen.

Der var udpræget enighed om, at eleverne i 7.-9. klasse skal have fagpakker, der passer til deres evner.

Større skoler, som giver flere ressourcer til eksperimenter og fleksibilitet var en anden af de tanker, som var fremme. Ikke mindst luftet af dekan på Danmark Pædagogiske Universitetsskole, Lars Qvortrup.

Mere efteruddannelse til lærerne var et bud, der kaldte på et vist bifald fra salen.

Og så var der også enighed om at de enkelte skoler eller kommuner skal tilbagerobre initiativet fra Christiansborg-politikerne.

- Forandringerne begynder i den enkelte skole, lød budet fra fremtidsforskeren.