Brasilianske Maria drømmer om kærlighed og rigdom. I sin søgen efter dette føres hun af tilfældet til Genève, hvor hun ender som prostitueret. Hun sælger hun sin krop og tjener mange penge, nok til den gård hun drømmer om at etablere i Brasilien, med køer, grise og havudsigt.

Først ved mødet med den kendte maler Ralf Hart, der ligesom hun står famlende over for kærligheden, finder hun - og han - den ægte af slagsen. Således beriget med erkendelsen om forskellen mellem sex, hvor den kropslige nydelse erhverves gennem opofrelse og fysisk lidelse, og den åndelige kærlighed, kan hun drage tilbage, hvor hun kom fra.

Lyder det banalt? Det er det også, og derfor er bearbejdelsen af Paolo Coelhos roman af samme navn udmærket egnet til musicalgenren. Der er meget "Miss Saigon" i det, og der er i både idé og opsætning flere frække lån fra den.

En vis berøringsangst

Men DFO’s forestilling er jo ikke en musical, heller ikke en opera. Og her er netop hvad man måtte frygte: Komponist-makkerparret har haft en vis berøringsangst over for deres nyopfundne musikalske genre. Der er optræk til lækre ørehængere, men de hænger bare ikke rigtig ved. Solisterne, klassisk uddannede operasangere, får oftest ikke lov til at synge ordentligt ud, før der er sceneskift igen. Flow’et ligger i den underlige blanding af talt, halvsunget og sunget dialog. De alt for mange talte og sungne ord skal huhej bringe handlingen videre, og der sad vi lige og var klar til showstopperen.

Anden akt er langt den mest virkningsfulde. Her er en ubehagelig scene med en SM-kunde og Maria, akkompagneret af dæmonisk-katolsk-latinsk "Miserere"-korsang. Det fungerer. Parallelscenen, en dristig og smuk samleje-scene mellem Ralf og Maria, giver derfor god tematisk mening. Der sker også noget med musikken i anden akt, og der kommer mere ro over det hele i takt med følelsernes indtog.

Der synges generelt flot. Især glædes man over Anne Roed Refshauges Maria, hun har alt hvad rollen kræver af stemme, mod og ynde, og musical-erfarne Magnus Vigilius befinder sig godt som Ralf. Den enorme pixel-grove LED-skærm virker knapt efter hensigten som bagtæppe og kulisse, mens lyssætningen er smukt på plads. Min fjerde stjerne går til de syv i orkestret og deres eminente maestro, musicaleksperten Edi Premate. Sådan skal det gøres.

Om operaen

Musik: Stig Nordestgaard og Christian DyrstTekst: Christian LangeInstruktør: Daniel BohrKapelmester: Edi PremateScenograf og lysdesigner: Jens KlastrupMedvirkende: Anne Roed Refshauge, Magnus Vigilius, Ulla Kudsk Jensen, Nina Sveistrup, Thomas Præste-gaard, Rasmus Tofte-Hansen, Jakob Zethner. René Visgaard Bjerregaard.Den Fynske Operas Kor og Musical-orkesterSpiller t.o.m. 27. marts