Odense: Mange odenseanere har svært ved at forstå, hvad kommunen skriver til dem.

- Det skaber usikkerhed, misforståelser og frustrationer. Vi skal derfor blive langt bedre til at sætte os i modtagerens sted.

Sådan sagde Venstres rådmand Jane Jegind, da hun forleden i byrådet foreslog, at Odense skal lave sin egen lille reform, så overflødigt bureaukrati skæres væk.

Jegind har 12 år på bagen som byrådsmedlem, men erkender at det nogle gange kun via rutinen lykkes at afkode tekster i dagsordener.

Stort set umuligt

Endnu værre er det for nyvalgte byrådsmedlemmer, og stort set helt umuligt kan det være for de borgere, der har lyst til at følge med i den demokratiske proces.

Undertegnede har i flere end 35 år haft den - nogle gange - tvivlsomme fornøjelse at læse dagsordener.

Og det er ikke blevet lettere med årene.

Mange ting var mere enkle i 70’erne og 80’erne, men det hele er nok også blevet mere uigennemsigtigt i takt med, at en bølge af akademikere er skyllet ind over de kommunale kontorer.

Det synes som om, lysten eller evnen til at skrive så "almindelige mennesker", hvem de så end er, kan forstå det, ikke er stor nok.

Jeppe på bjerget

"Tal dansk din sorte hund", udbrød Jeppe i 1772 i Ludvig Holbergs "Jeppe på bjerget", da advokaten slyngede om sig med latinske ord.

De ord tænker jeg tit på under læsningen af papirer fra det offentlige.

Vel er op imod halvdelen af byrådsmedlemmerne i Odense selv akademikere, men også mange af dem vil have svært ved knivskarpt at gøre rede for, hvad de har besluttet - for eksempel om Odenses økonomi. Her udlægges teksten da også ganske forskelligt, alt efter om det er en fra den regerende venstrefløj eller en borgerlig, der taler.

Kræver mod og overskud

Det kræver mod og overskud for en politiker at indrømme:

- Dén tekst forstår jeg simpelthen ikke.

Eller at kræve:

- Skriv den om.

Venstres forslag om at gøre kommunale budskaber mere letforståelige samlede hurtigt et byråd i enighed.

Borgmester Anker Boye (S) tog handsken op og støttede Venstres forslag.

Det skete via en redegørelse, som blev delt rundt til alle byrådsmedlemmer, og som borgmesteren læste op på mødet.

Netop den redegørelse leverede et glimrende eksempel på, at der er brug for at kigge på, hvordan man kommunikerer.

Den slutter nemlig sådan:

"Jeg skal derfor anbefale,at Borgmesterforvaltningen i et samarbejde med forvaltningerne kommer med etforslag til en revideret borgerinddragelsesstrategi med konkrete handlinger, der kan styrke kommunens arbejde med at inddrage og involvere borgerne i den fortsatte fornyelse og afbureaukratisering af de kommunale ydelser og at arbejdet følger effektiviseringsprogrammet".

Kunne det ikke gøres bare lidt mere forståeligt?