Efter to, i manges øjne temmelig tunge og overambitiøse, spillefilmsbiografier om oprørslederen Che Guevara vender filminstruktør Steven Soderbergh hæderligt tilbage med en nogenlunde let fordøjelig komedie. En film af den slags de fleste dygtige instruktører kan ryste ud af ærmet, når de har brændt nallerne på et omfattede personligt projekt, der aldrig fandt et stort publikum.

"The Informant", baseret på den virkelige historie om vicedirektøren Mark Whitacre (Matt Damon), der sladrer om firmaets ulovlige prisaftaler med konkurrenterne, men bliver afsløret som charlatan, er blevet beskrevet som et comeback. Hvad den ikke rigtig er. Filmen er langt fra så kunstnerisk stærk som Soderberghs tidlige værker eller så spændende eller charmerende som "Ocean’s"-filmene, men skruer man forventningerne lidt ned, er det en solid lille komedie uden de store armbevægelser.

Der trækkes på den sorte, absurde humor, Coen-brødrene nærmest har gjort til deres vartegn. Fremstår historien om den charmerende svindler lidt tung og unødvendigt cirkulær, er Matt Damon til gengæld drøngod i hovedrollen og et naturligt midtpunkt for fortællingen om en afsporet fantasi. Figurens voice over alene gør filmen værd at se.Caspar Vang