Søllested: Svirp!

Pilen når fra buestreng til målskive på et splitsekund. Det var et pletskud.

Mads Knudsen strammer buestrengen og sender endnu en pil ind i skydeskivens gule øje.

Svirp! Pletskud igen. Mads Knudsen skyder sjældent forbi.

Den 18-årige mand fra Søllested rejser på mandag til EM i Kroatien for at konkurrere i sin sport: Bueskydning. Det har han dyrket i 11 år, siden han bare var syv år gammel.

- Det startede en dag, hvor min mormor spurgte, om jeg ikke ville med ud og skyde, forklarer Mads Knudsen, og får Stiftstidendes udsendte til at løfte øjenbryn.

- Det er en familieting, siger Mads Knudsen forklarende.
- Min mormor skyder med bue, min morfar har gjort, min lillebror gør, min mor gør, og min far er på landsholdet i at skyde dem dér, siger Mads Knudsen og peger på en stak sønderskudte gummidyr, som forestiller fugle og råvildt.

Han flytter opmærksomheden fra journalisten til sin bue, og fisker en pil mere op af koggeret. Buen spændes, men skuddet må vente.

En stribet kat har lusket sig hen til målskiven og snuser nysgerrigt - helt uvidende om at den står midt mellem en spids pil og dens mål.

Katten lister videre og: Svirp! Tredje pletskud.

Vi befinder os på familien Knudsens landejendom i Søllested. Her har den bueglade familie indrettet deres egen træningsbane.

- Jeg tror, at jeg bruger omkring 24 timer om ugen på at træne eller at se på, når min far træner, siger Mads Knudsen.

Ikke al træningen foregår hjemme. Cirka hveranden dag tager han til Broby Bueskytteklub for at skyde.

Her træner han blandt andet indendørs skydning. Det er den disciplin, han skal konkurrere i i næste uge mod skytter fra hele Europa.

På jagt med bue og pil

Der er i det hele taget mere sportsmand end Robin Hood over Mads Knudsen, og mere science fiction end middelalder over buen. Og dog.

- Jeg er faktisk ved at tage jagttegn, så jeg kan gå på jagt med min bue, fortæller Mads Knudsen.

Hans drømme og ambitioner ligner mange andre sportsfolks: At vinde et verdensmesterskab. Men først er det EM, det gælder. Medaljehåbet er der.

Men turneringen handler også om at være med, og om at møde andre mennesker, som deler lidenskaben for buen.

- Noget af det bedste er, at man kan rejse med sporten og møde nye mennesker. Og så de store finaler, når man kan mærke, at adrenalinetbegynder at pumpe, siger Mads Knudsen.