Solen strømmer ind gennem ruderne til Druen & Bønnen på en vinterkold forårsdag. Det er fristende at tage plads med udsigt til Svend Wiig Hansens Oceania på Flakhaven, men min medspiser og jeg drager ind i det højloftede lokale bagerst for at finde lidt mere ro, end vi kan få på de yderste pladser.

Druen & Bønnen frister med brunch og cafémad på byens fornemste plads, og den leverer varen til fire pæne stjerner - altså et niveau, hvor man gerne besøger stedet igen.

Jeg nøder min medspiser til at vælge champagnebrunchen, som er skrevet lidt op på kortet - altså i forhold til, at boblerne stammer fra en cremant fra Alsace. En detalje, som stedet nok burde have fanget i betragtning af, at indehaverne af byens ældste vinbar kan prale af et vel-assorteret udbud af vin på glas. Akkurat som man bør stave Mae Wests navn korrekt, når hun under champagnerne på menukortet er citeret for klassikeren om, at "for meget af det gode er fantastisk".

Sancerre på glas

Men det er småting, og jeg hopper på dyreste nummer - Den fuldendte - til 145 kroner, hvor kortet lover en overdådig vifte med blandt andet himmelske oste. Vinene er delt op i kategorier efter pris - 40, 50 og 60 kroner - og på tjenerens anbefaling dropper jeg et glas Sancerre (60 kroner) til fordel for en sydfransk Cuvee Occitiane Blanc (50 kroner), som Druen & Bønnen anbefaler. Tjeneren kommer godt nok nogle minutter senere med netop et glas med Sancerre - men det er til at bære over med, ikke mindst da hun tilbyder at hente det andet.

Medspiseren får et glas med juice og et med bobler, og to slags brød - lyst og brunt - kommer på bordet i en lille kurv med to små pakker Kærgården.

Brødet er glimrende sprødt og friskbagt, så hvorfor nøjes med et blandingsprodukt som Kærgården? Smør er mere passende og helst den økologiske udgave.

Men snart efter er tallerkenerne rettet an, og min byder på en nydelig vifte af grønt, røget laks, kød og ost med en lille skål tapenade i midten. Råvarerne fylder godt op, så her er nærmest mæthedsgaranti. Laksen er lidt fersk og får en smule peber fra Peugeot-kværnen. Der er tre stykker lufttørret skinke og lidt tørret okse i form af bresaola - fint portioneret med sprød, frisk salat.

Opmærksom tjener

Jeg spørger tjeneren til de to stykker ost, som ligger ved siden af den franske Tomme de Savoie - hun tjekker med den kvindelige indehaver, og det er tallegio og cheddar.

Den franske bjergost burde nu være mere moden for at nå det lovede himmelske niveau, men både medspiseren og jeg finder italieneren rigtig god. Og min Sancerre fra brødrene Roblin er fin cremet med o.k. syre og funker godt - i hvert fald frem til osten. Den opmærksomme tjener har suppleret med brød, og lokalet er nu pænt fyldt af damer med designerbriller, afstemte frisurer i grå nuancer og laksorte støvler, dertil et mere fodformet selskab og et par omkring de 40 år, som er ude på en uformel forretningsfrokost.

Medspiserens tallerken er mindre overdådig, den er en opgraderet udgave af Druen & Bønnens brunch, som ligger til 105 kroner. Hun får landskinke, yoghurt med lidt kompot foruden en rigtig mormor-pandekage - men noterer, at kokken enten har glemt ahornsiruppen eller sparet så meget på den, at det søde ikke smager igennem. Medspiseren lader den skivede vintertomat og agurkestykkerne ligge - der er for meget gul stue over den del af tallerkenen.

Skidt kaffe

Betjeningen er overmåde god i forhold til sædvanlig standard på cafeer, og vi får en café latte og en sort kaffe med sukker. Førstnævnte er fin, sidstnævnte ikke en stor oplevelse, og kaffen bærer ikke præg af at være lavet i minutterne inden serveringen - så hellere pille den af kortet - og den ekstra frie opfyldning kommer ikke under overvejelse.

Den slags trækker lidt ned i forhold til en god caféoplevelse en torsdag middag, hvor de to tjenere og folkene bag baren i Druen og Bønnen har rigeligt at gøre med at følge bestillingerne. Det bliver til fire pæne stjerner for især "Den fuldendte" og en behageligt opmærksom betjening.