Ronæs: - Vi spørger os selv, om vi kan blive på gården, når nye og strammere miljøkrav gennemføres i forbindelse med regeringens plan for Grøn Vækst og vandmiljøet, siger landmand Daniel Høst Jørgensen.

Han driver Nordgaarden i Ronæs som kvægbrug. Hans kone Janni, der også har en landbrugsuddannelse, må arbejde som social- og sundhedsassistent for at få det private husholdningsbudget til at hænge sammen.

Deres landbrug grænser op til et cirka 400 hektar stort område på grænsen mellem de gamle Marstal og Ærøskøbing kommuner, der ifølge vandmiljøplanen skal gøres til vådområde.

Mindre dyrkningsareal

Kravene vil ud over en stramning af reglerne for kvælstofudledning blandt andet indebære, at der ikke må gødes i en randzone på 10 meter fra vandløb eller vådområder.

Det kommer ligesom for andre landmænd på Ærø reelt til at betyde mærkbare begrænsninger af dyrknings-arealerne og dermed udbytterne fra markdriften.

Konsekvensen af strammere gødningsregler vil for Nordgaardens vedkommende begrænse fremtidige udvidelsesmuligheder for bedriftens primære aktiv, nemlig kvægbruget, fordi det bliver vanskeligt at få opnormeret kvoten af dyreenheder.

Daniel Høst Jørgensen peger på, at stadig øgede krav til landbruget og dermed stramninger af branchens rammebetingelser nærmest gør det umuligt at drive rentabelt landbrug i Danmark.

- I forhold til vores kolleger i de andre EU-lande og herunder specielt Tyskland er der pålagt dansk landbrug så mange særregler og omkostningstunge restriktioner, at det virker konkurrenceforvridende.

- Det er et større problem end den gældsætning, landbruget har oparbejdet, konstaterer han.

- Vi går ind for at bevare et godt miljø og opretholde en god dyrevelfærd. Vi har forståelse for forbrugernes krav om kvalitetsprodukter, men når det kommet til stykket, vil ingen jo betale den pris, sådanne produkter i virkeligheden koster at producerer.

På bankens nåde

Daniel Høst Jørgensen og hans kone Janni lægger ikke skjul på, at de kører på pumperne og på bankens nåde.

- Sådan er det i virkeligheden for rigtig mange landmænd, siger Daniels Høst Jørgensen og tilføjer, at han arbejder 70 timer om ugen og forsøger at holde en uges ferie om året.

- Men jeg tjener ingen penge.

De løb for alvor ind i krisen, da mælkeprisen faldt markant fra 2008 til 2009.

Prisen faldt én krone pr. liter, hvilket betød et samlet fald i omsætningen på 1,2 millioner kroner.

- Det har vi skullet finansiere ved at finde besparelser andre steder, men det har kun i ringe grad været muligt.

- Desuden er det et problem for os, at vi er forholdsvis nystartede og har haft svært ved at oparbejde en egenkapital, tilføjer Daniel Høst Jørgensen.

Parret købte gården i 2003 og har ekspanderet i to omgange. Bedriften omfatter 150 malkekøer og 150 kvier.