Vandet glimter over hovedet på Kirsten Tapping, når hun sidder med strikkepindene og fremtryller dukketøj til sit mindste barnebarn. Det er dog ikke et glimtende, solbeskinnet Svendborgsund, som hun ellers har udsigt til fra det store panoramavindue, men den lille fiskedam, hun har på terassen, der spejler sig i det hvide loft.

- Jeg har nærmest trukket vandet helt ind i stuen med den dam, mener Kirsten Tapping, der byggede fiskedammen med det lille vandfald, da hun fik fire guldfisk forærende for nogle år siden.

Udsigten til vandet i Svendborsund har hun imidlertid nydt de seneste 22 år her i første parket på vejen Mira Mare i Rantzausminde.

Hun og hendes nu afdøde mand fik fingrene i en af de sjældent udbudte udstykninger i 1987, da en driftig lokal entreprenør købte jorden.

- Jeg havde kigget så længe. Det var så sjældent, der var grunde til salg, så jeg ville have en, da jeg så, at den store grund herude skulle udstykkes.

Det fik Kirsten Tapping, for hun kan godt være stædig, når det virkelig gælder.

Udsigt fra alle rum

Kirsten Tapping var heller ikke i tvivl om, at hun ville have et hus fra "Villa de Luxe", hvor den fynske arkitekt Henning Rasmussen sætter stregerne til husene med det luksuriøse navn. Hun havde nemlig flere år forinden fået tegnet et hus af arkitekten, da familien var flyttet til Kogtvedparken ikke langt fra Mira Mare.

Hun valgte en "Villa de Luxe", hvor alle de vigtige rum har store vinduer, der byder på frit udsyn til vand. Det er kun husets bryggers, et mindre gæsteværelse, de to badeværelser og entreen, der ikke kan pynte sig med den flotte udsigt. Husets to store værelser, spisestuen, og den rummelige dagligstue har alle Svendborgsund malet som et levende kunstværk i de store vinduer.

- Vandet giver mig fred i sjælen, konstaterer Kirsten Tapping.

Minderne som kunst

Derfor mener Kirsten Tapping heller ikke, at hun behøver at plastre sine vægge til med kunst. I stedet har hun samlet minder gennem tiden, som pryder væggene i den store villa.

Der er den lille fuglekonge, der en dag lå død på terassen. Den fik hun udstoppet på Tåsinge, så den i dag kigger ud i stuen fra sin pind på væggen. Der er de kinesiske ikoner i entreen, der stammer fra indgangen til et budhistisk tempel. Hendes forældre har haft dem med hjem til hende fra Kina. Der er børnebørn og børn i rammer, så hun altid har familien lige i nærheden. Og så er der al den japanske fajance, som hun har forelsket sig i og derfor gerne investerer i og hænger til pynt i stuerne.

22 år med drømmen

Nu har Kirsten Tapping levet 22 år med den udsigt, hun som ung gik og drømte om.

- Jeg er jo næsten født på vandet. Inden mine forældre flyttede til Svendborg, boede vi ved Furesø på Sjælland, fortæller Kirsten Tapping, der kom til Sydfyn, da hun var 15 år og herefter brugte det meste af sin ungdom på havet i en kajak.

Men efter en stormende forelskelse i England og fem år i landet med forelskelsen, der blev hendes mand, flyttede hun hjem til Danmark. Nu med både mand og deres første barn - en datter, der siden blev storesøster for en lillebror. Fra den dag, hun var tilbage med sin familie i Svendborg, drømte hun om at bo ved vandet med sin egen bådebro og en kajak - eller måske en sejlbåd. Men hun havde giftet sig med en englænder, der led af moderat vandskræk, derfor blev det hverken til kajak eller sejlbåd.

Heldigvis blev det til havudsigt i 1988, da familien Tapping flyttede til Mira Mare. En udsigt, som hun ikke vil bytte for noget.