"Ubegripelig dårlig".

Prøv at udtale ovenstående ord på klingende norsk, og du har Arne Ronolds kontante dom over Woodbridge Zinfandel årgang 2006.

Den norske Master of Wine vil formentligt hellere skylle sin mund i klorhexidin end gensmage Robert Mondavis californiske zinfandel, som han karakteriserer som "en enkel vin med marmeladepreget frukt også i munnen, stark syre, mærkbar alkohol og tørre tretanniner i finish", inden han med en skarpretters præcision lader øksen falde med de to ord.

Arne Ronold er en af de blot to nordmænd, som har bestået den krævende uddannelse til Master of Wine, og han trækker bagerst i sin vinguide "Norges beste vinkjøp 2009" Robert Mondavis zinfandel frem som et af årets 50 dårligste vinkøb.

Det er med andre ord lidt af manddomsprøve, når nordmandens hadeflaske er mellem de tre zinfandel-vine i denne uges portræt af druen. Men den er til at skaffe i Danmark, hvor den forhandles til 39 kroner i Netto - hvis man altså tør snuppe den på hylden ...

Vinredaktørerne spændte smagsløgene, men nåede ikke ud i grimasser som den norske kollega - faktisk har vi prøvet det, der var værre fra det sydlige Frankrig og i kategorien for alkoholfri vin - og denne zinfandel var hverken uforglemmelig på den gode eller dårlige måde. Blot forglemmelig.

Modner ujævnt

Zinfandel dyrkes primært i Californien, og de tre flasker med skruelåg (garanti mod propsyge!) i denne uges test er da også herfra. De historiske rødder for zinfandel er blandt de mest omdiskuterede i vinen verden. Druen kom formentlig til Californien i 1829 efter et stop i Boston og New England, hvortil den blev hentet fra den kejserlige planteskole i Wien.

Zinfandel-druen fik fodfæste i solskinsstaten omkring 1880, hvor vinen var værdsat af de mange guldgravere. Men zinfandel er ikke uproblematisk for vinmageren, for druen modner ikke jævnt, og klaserne vil derfor rumme en del umodne druer. Sorten trives desuden bedst i varme områder.

Zinfandel-druen blev i første omgang vurderet til at have sine aner i Italien - mange af de italienske vinmagere i Californien mente, at den mindede om deres hjemlands vin - og teorien gik på, at zinfandel var magen til druen primitivo.

Men professor Carol Meredith fra University of California forskede i 1990’erne med kolleger på universitetet i Zagreb, og med hjælp fra dna-teknologien fik de bekræftet, at zinfandel er en variation af den kroatiske drue crljenak kastelansk.

Friture-olie på vingården

Ud over Robert Mondavis zinfandel har vi fundet en Zig Zag Zin fra Mendocino County, og bagetikettens tekst lover, at den med sine 14,5 procent går til alt fra kold pizza til grillet bøf - "nyd den med gode venner og god musik" - jo, vi er altså i sunny California.

Manden bag vinen hedder Paul Dolan, og han er pioner inden for biodynamik og forfatter til bogen "True to your roots". Det fremgår tydeligt af etiketten, at han er mere end almindeligt miljøvenlig, og maskinerne på hans vingård kører på gammel friture-olie, som han henter på den lokale grillbar. Paul Dolan er medejer af Parducci Winery, og vingården blev i 2007 certificeret som drivhusgas-neutral - som den første i USA.

Vin fra Davy Crocket

Farverig er også den sidste aktør i testen. De fleste amerikanere kender Fess Parkers fysiognomi fra 1950’erne og 1960’erne, hvor han optrådte på film og tv som Davy Crockett med den karakteristiske pelshue.

Skuespilleren købte i 1989 714 acres i Santa Ynes-dalen, hvor han sammen med sønnen Eli ikke har svært ved at afsætte sin vin. De har nu fire vinmarker i Santa Barbara County, for som Fess Parkers datter Ashley udtrykker det: Fess er fra Texas, så han kan ikke gøre noget småt.

Det udsagn gælder såmænd for alle tre vine: De fylder godt i munden, men har lav syre, og det er en kombination, som måske passer amerikanske smagsløg og ganer bedre end europæiske. Se nu for eksempel bare Arne Ronolds vurdering af Mondavis Woodbridge 2006.