Hjemmets samling af musik, billeder og video er efterhånden digital. Det giver glimrende mulighed for at nyde hele molevitten på vidt forskellige apparater - fra fladskærmen i stuen til mobiltelefonen i toget.

Alligevel oplever mange, at hvad der gemmes på computeren også glemmes på computeren. Derfor tegner vi her et overblik over, hvad man skal bruge for at sætte sine medier fri.

Første trin er et netværk, som mange har i forvejen. Hertil kræves en lille boks, en såkaldt "router", som knytter forbindelsen mellem det store internet og dit lokale netværk. Alle hjemmets computere, printere, fladskærme, tv-spil og andet grej kobles så til routeren - enten trådløst eller med et netkabel. På den måde får alle apparaterne adgang til hinanden og til internettet. Hvis du har musik og billeder liggende på computerens harddisk, kan du for eksempel hive dem ind på stereoanlægget og fladskærmen.

Det centrale lager

Men det virker naturligvis kun, så længe computeren er tændt. Og da en almindelig pc sluger en del strøm, er det ikke smart at have den kørende i døgndrift.

Løsningen er en ekstern harddisk, som kobles direkte til netværket. En såkaldt netværks-disk - eller bare "NAS" (Network Attached Storage). Sådan en boks er beregnet til at køre i døgndrift. Når du kobler den til din router, har du konstant adgang til lageret - fra alle apparater på netværket.

Den centrale harddisk er også praktisk, når man har flere computere i hjemmet. I stedet for at gemme dokumenterne rundt om på hver enkelt computer, kan alt samles på den centrale netværksdisk. Så kan man arbejde videre fra enhver pc, og det bliver meget nemmere at sikkerhedskopiere sine filer.

Netværks-diske fås i mange størrelser og prisklasser. For godt 1000 kroner får du eksempelvis en enkel og rummelig model fra Western Digital (www.kortlink.dk/7gvu). Sådan en boks med en terabyte (1000 gigabytes) lagerplads rækker nok til de fleste husbehov.

Alsidig løsning

Skal løsningen være mere fleksibel, kan du se nærmere på et produkt som Synology DS 209. Her får du et væld af ekstra finesser.

For eksempel kan du:

- Køre dine egne servere til email og hjemmesider.

- Dele samlinger af billeder og musik via internet.

- Tilslutte et eller flere kameraer og få billig videoovervågning.

- Tilkoble en USB-printer, der så bliver tilgængelig for hele netværket

- Afspille diskens musik og fotos på din iPhone eller iPod Touch

- Håndtere fildeling (BitTorrent) uden brug af computeren.

- Køre programmer fra andre producenter, for eksempel Squeezebox, som giver nem adgang til din digitale musiksamling.

Faktisk er Synology-boksen en hel lille computer, baseret på Linux. Selvfølgelig betaler man ekstra for de mange muligheder. Synology-boksen koster 1800 kroner. (www.kortlink.dk/7gvx), og det er vel at mærke uden harddiske, som skal købes separat.

Når boksen er koblet til netværket, styrer du de mange muligheder fra en af netværkets computere. Det foregår gennem en almindelig weblæser. Prøv selv på: www.kortlink.dk/7gw8 (adgangskoden er "synology").

Ingen adgang

Fra opsætningsmenuen kan du uddele forskellige rettigheder til brugerne. For eksempel kan børnene få fuld råderet over deres egne mapper, begrænset læse-ret til det fælles fotoalbum - og ingen adgang til forældrenes arbejdsmapper.

Når alt samles et sted, er det ekstra vigtigt at sikkerhedskopiere. Enten til internettet eller en ekstern harddisk, som bør opbevares på en anden adresse. Kun på den måde er dine uerstattelige filer i sikkerhed, hvis huset tømmes af tyve eller brænder ned til grunden.

Den nævnte Synology-boks har plads til to harddiske, hvilket giver en ekstra sikkerhed. Du kan nemlig sætte den ene harddisk til at "spejle" den anden. Hvis den ene disk så bryder sammen (og det sker før eller siden), har du stadig det hele liggende på den anden disk. Denne teknik (RAID1) giver en god sikkerhed mod fysiske nedbrud, men den kan ikke erstatte en rigtig sikkerhedskopi.