Der går som regel noget mening tabt i en oversættelse. Blandt andet derfor er det i højere grad en hjælp end en udfordring, at virksomheden Dan-Bunkering i Middelfart har 10 udenlandske medarbejdere ansat i den 26 mand store salgsafdeling. De 10 kommer fra syv forskellige lande.

Virksomheden opererer primært på det globale marked med handel med brændstof til skibe, og derfor er der god brug for viden om sprog og kultur i lande som Kina, Rusland og Indien.

Af egen erfaring har administrerende direktør Henrik Zederkof lært, at et land som Rusland er svært terræn, og derfor er det naturligt for virksomheden at ansætte folk med en nationalitet, der matcher kundernes.

- De skal jo lave det samme, som deres kolleger med rødbedefarvede pas. Men de har bare en mere direkte dialog med vores samarbejdspartnere, siger han.

Kender kulturen

De udenlandske ansatte har den fordel, at de kender kulturen, hvor de kommer fra, og samtidig kender de Dan-Bunkerings ærinde.

- I Danmark er vi meget fokuseret på at handle, når vi mødes med kunder, mens man i Japan opbygger et godt forretningsklima over mange møder, inden man overhovedet taler om det, man egentlig mødes om, lyder et eksempel fra Henrik Zederkof.

Indiske Raj Kiran har taget en mastergrad i international virksomhedsledelse på Syddansk Universitet, inden han begyndte hos Dan-Bunkering for et par år siden.

Han havde lyst til at opleve noget helt anderledes end sit hjemland og havde ikke lyst til at tage til et andet land med stor koncentration af sit eget folk, for han vidste, at han ville blive tiltrukket af dem, og så ville han ikke lære noget nyt.

De misforståelser, der har været mellem de forskellige kulturer i firmaet, er oftest opstået i kølvandet på dansk humor, som bygger på sarkasme og ironi.

Fra dansk til engelsk

Men Raj Kiran har aldrig følt sig trådt over tæerne.

- Jeg har ikke oplevet danskerne som svære at komme ind på. Og hvis folk er søde, er det som regel et godt sted at være, siger han.

- Jeg kommer fra en meget anderledes kultur, men det er på den anden side også derfor, jeg tog af sted.

Gruppeleder Nicolai Troen har været i virksomheden gennem 12 år og har ansvaret for blandt andre Raj Kiran. Han var der dengang, der kun var danskere i virksomheden, men nu er det danske sprog stort set skiftet ud med engelsk.

Et gennemgående træk hos hans udenlandske kolleger er, at de brænder for deres arbejde. De leverer hurtigt resultater og er meget modne. Ofte har de også en helt anden dagsorden for deres arbejde, hvis de har en familie i hjemlandet, der skal forsørges.

- Fordi vi har en forskellig tankegang, har der selvfølgelig også været diskussioner. Også nogle der har været svære at lukke, siger han.

Syltetøjsmadder

Den værste konflikt, HR-chef Michael Andersen kan huske, var dog, da ledelsen måtte indskærpe for nogle udenlandske ansatte, at de ikke måtte tage syltetøjsmadder med ned til deres arbejdsplads. Men ellers tager virksomheden i udstrakt grad hensyn til de forskelligheder, der måtte være. Derfor kan Raj Kiran også undgå oksekød i kantinen, mens hans muslimske kolleger ikke behøver at spise svinekød.

Den helt store udfordring for ledelsen i Dan-Bunkering er at tiltrække og fastholde de udenlandske medarbejdere i en mindre vestfynsk by, forklarer administrerende direktør Henrik Zederkof.

- Der er langt fra Moskva til Middelfart. Arbejdsmæssigt kan vi give dem mange muligheder, men vi ønsker jo ikke få dem til at arbejde 24 timer i døgnet, og derfor er deres fritid en udfordring, siger han.

Ofte bliver danskerne i virksomheden spurgt, hvor de gemmer sig henne halvdelen af året. De er vant til at møde liv, når de går en tur ned gennem en bys hovedgade om aftenen. De er til gengæld ikke vant til at skulle søge ud mod idrætshallerne og boldbanerne, hvor danskerne er i fuld gang med badminton og fodbold.

Madaftener

Derfor forsøger virsomheden også at skabe et fællesskab blandt medarbejderne. Det kan være fælles madaftener hos chefer eller kolleger, men også mere drastiske metoder som at bygge 12 lejligheder i nærheden af domicilet, som de yngre medarbejder kan flytte ind i og bruge som ramme for et fællesskab. På det mere formelle plan hjælper virksomheden med at få styr på alt fra opholdstilladelse til skatteregler.

Mange af dem bliver da også hængende, mens nogle er kommet tilbage efter at have været væk i en periode. Men en lille håndfuld har i løbet af det seneste årti givet op og flyttet til andre af virksomhedens afdelinger - fordi Middelfart blev lidt for kedelig.