Seneste Nyt
Klummer
Hvis renten stiger, skal der betales mere i "husleje", og der bliver mindre tilovers til alt det andet forbrug.
En fast valutakurs mellem kronen og euroen er en af hovedhjørnestenene i vores økonomiske politik. Og med en fast kronekurs går det ikke, at danske og udenlandske pensionsfonde pludselig sælger deres beholdninger af danske obligationer og veksler kronerne til euro for i stedet at købe euroobligationer.
Sker det, kommer kronen under pres, og den faste kronekurs skrider måske. Konsekvensen er, at for at opretholde interessen for at placere penge i danske obligationer, må disse være attraktive i forhold euroobligationer; og det betyder igen, at renten på korte danske obligationer skal være mindst lige så høj som renten på korte euroobligationer.
Når centralbankerne styrer pengepolitikken, er det er den korte rente, de ændrer på. Det forventes således, at den Europæiske Centralbank, ECB, som har sæde i Frankfurt, vil hæve renten senere på året, når der kommer mere gang i den europæiske økonomi.
Når det sker, er Danmarks Nationalbank tvunget til at følge med op for at bevare interessen for danske værdipapirer; og så er det, at huslejen stiger for alle de husejere, som har lån med variabel rente.
Hvis omvendt ECB sænker renten, vil Nationalbanken følge med ned, for at kronen ikke skal stige i forhold til euroen. På den måde bliver din husleje bestemt i Frankfurt.
Betyder dansk økonomisk politik så slet ingenting for "huslejen"? Jo, noget gør den. Hvis regeringen ikke har styr på de offentlige finanser, og vi får permanente store offentlige underskud, kan tilliden til danske statsobligationer og dermed også til danske realkreditobligationer falde. Sker det, bliver det nødvendigt med en ekstra høj dansk rente i forhold til eurorenten for at bevare interessen for danske værdipapirer; og så stiger din husleje af den grund.
Danske husejere får således en stigende interesse i, at der føres en økonomisk politik, der sikrer sunde offentlige finanser.



