At en bog er skrevet enkelt og jordnært, er ikke ensbetydende med, at den er simpel. Eva Jørgensens opfølger på "Vi ses i morgen" er hurtigt læst, men ikke hurtigt fordøjet. Den bliver ved med at husere i tankerne i flere dage efter, den er læst.

Bogen er en meget personlig beretning om sorgen, følelserne og tankerne, hun blev efterladt med, da hendes mand døde af ALS, en særlig aggressiv form for sclerose.

Hun fortæller om følelserne lige efter hans død, og hvordan hun ikke kunne forstå, at folk bare kunne gå upåvirkede rundt på gaden fem timer efter, at hun havde sagt et endeligt farvel til sin mand.

Eva Jørgensen er en god skribent, som skærer det overflødige fra og giver læseren det vigtigste af sig selv. Hun er god til at beskrive og sætte meget præcise ord på den store sorg, hun føler.

Der er ikke noget flæberi over hendes fortælling. Ingen opfordring til at læseren skal have ondt af hende. Men til tider kan man blive stærkt overrumplet af den dybe ægte sorg, der bryder ud og fylder på siderne i bogen.

Når Eva Jørgensens bog er læst, er man slet ikke i tvivl om, hvordan det er at miste.

Men man er heller ikke i tvivl om, at smerten nok skal blive mindre, omend savnet stadig er der, for hun viser vejen gennem sin sorgproces. Også at hun heles igen.

Om bogen

Eva Jørgensen: "Sorrig og glæde. Fra en enkes dagbog". 200 sider, 249,95 kroner, Rosinante.