Da Brødrene Olsen gik på scenen i det danske Melodi Grand Prix en lørdag aften i februar for ti år siden, var der ikke mange, som troede på en sejr. Og der var vel nærmest slet ingen, som kunne forestille sig, at brødrene få måneder senere ville hive 195 point hjem til Danmark i det internationale Melodi Grand Prix og dermed stå som de overbevisende vindere.

For ærligt talt, hvad kunne to modne herrer med en simpel sang og et par guitarer som eneste sceneshow gøre, som de 23 øvrige deltagende lande ikke kunne?

- Det var vel netop dét, vi kunne. Vi var anderledes, fordi vi var et par helt almindelige ældre drenge, der havde et enkelt budskab om kærlighed. Det er ikke sikkert, den ville gå i dag, men en ting er til gengæld helt sikker: Man kan aldrig regne et hit ud, lyder det Niels »Noller« Olsen, der beskriver sejren som et fantastisk, altafgørende springbræt for brødrenes efterfølgende karriere.

Sejren var også den første danske sejr i 37 år og kun den anden i hele grand prixet?s 50-årige levetid. Men står det til Danmarks Radio skal sejrsfrekvensen skrues gevaldigt op. For som underholdningsredaktør i DR, Jan Lagermand Lundme, siger:

- Vores strategi har ændret sig. Hvor det tidligere var nok bare at være med, så siger vi nu, at når Danmark er med i en konkurrence, så er det for at vinde.

Talentet er til stede

Den gode nyhed i kølvandet på den strategi er, at alle er enige om, at det skam godt kan lykkes. Fordi vi trods vores beskedne størrelse alligevel rummer en musikalsk talentmasse, der vil kunne gå lige i ørene på de øvrige europæiske seere. Spørgsmålet er så, om vi udnytter talentet tilstrækkeligt, og her skilles vandene. For ifølge Henrik Marstal, der er forfatter, musiker og har en Ph.d. i musikvidenskab, er det alt for længe siden, Dansk Melodi Grand Prix har leveret noget, der er andet og mere end en døgnflue af diskutabel kvalitet.

- Nogen vil måske sige, det er nostalgisk. Men den sangskrivningskultur, der var i spil i de tidligere år og som leverede levedygtige sange som »Dansevisen« og »Skibet skal sejle i nat«, den er tabt fuldstændig på gulvet, og man har ikke været i nærheden af at hente den siden. Og man kan jo spørge, om DR, når de nu bruger så mange licenspenge på at lave det her show, ikke har en kulturel forpligtelse til at prøve at skabe betingelserne for, at de sange, der bliver skrevet, kommer til at indgå i sangskatten.

I DR er underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, enig i, at det forpligter at stå i spidsen for et show af den størrelse og med så lang en tradition. Men påstanden om, at DR svigter, forstår han ikke.

- Det synes jeg ærligt talt er noget bavl. En ting er, om man kan lide musikken, smag er jo forskelligt, men jeg synes, det er musik af høj kvalitet, og at niveauet i virkeligheden stiger år for år.

For de professionelle

DR?s egen Grand Prix-ekspert, Ole Tøpholm, er enig i, at niveauet er blevet bedre. Men der skal mere til, mener han.

- Hvis Dansk Melodi Grand Prix virkelig skal vise sin berettigelse og være andet og mere end en b-finale i X Factor, så skal det være sådan, at X Factor og de øvrige talentkonkurrencer er for amatørerne, og Melodi Grand Prix er for de professionelle. Så får vi vinderpotentialet, og kan samtidig give seerne et unikt musikalsk indblik i, hvad der rører sig lige nu, men i en konkurrenceform som alle har en lidt nostalgisk tilgang til, siger Ole Tøpholm, der »i den ideelle verden« godt kunne forestille sig et Melodi Grand Prix med danske bands som Infernal og Alphabeat

Også Henrik Marstal efterlyser en anden slags deltagere, og mulighederne er der, mener han, fordi det ikke længere er lig med dårlig smag at deltage i det musikalske underholdningsshow.

- Skillelinjen mellem letbenet og seriøs musik er faldet fra hinanden, og det taler for, at Dansk Melodi Grand Prix også kan hente noget på den konto og i høj grad blive et markant udstillingsvindue for nyskrevet dansk musik, siger han.

Men det er det allerede, mener Jan Lagermand Lundme og fastholder samtidig, at konkurrencen skal være åben.

- Men selvom alle er velkomne - og det er de virkelig - så er det klart, at man er i hård konkurrence med de professionelle. Når vores jury vælger ud, ved den ikke hvem, der står bag de forskellige sange. Alligevel ender den ofte med at vælge sange fra de professionelle. Men samtidig tror jeg, at den åbne konkurrence sætter gang i en masse sangskriveri rundt omkring i landet. Det håber jeg i hvert fald, siger han.

Showet i fokus

Når dette års deltagere i Dansk Melodi Grand Prix går på scenen i Gigantium i Aalborg er der ingen af dem, der bare er et par almindelige ældre drenge med et simpelt kærlighedsbudskab og deres guitarer som eneste sceneshow. Brødrene Olsens »Smuk Som Et Stjerneskud« kunne sikkert også have fundet vej til konkurrencen i dag, men det er slut med at lade sangen bære det hele. For som DR?s Grand Prix-ekspert, Ole Tøpholm, siger:

- Folks behov for underholdning er blevet vildere, og når vi de seneste år ikke har opnået en topplacering, så er det hovedsageligt fordi, vi har manglet det visuelle.

Og netop sceneshowet har været i fokus for folkene bag dette års Melodi Grand Prix. Lørdag får vi for eksempel både ild og vand i rigelige mængder. Det bliver - ifølge Jan Lagermand Lundme - »det største Melodi Grand Prix i mange år«. Og når vinderen er fundet, går arbejdet i gang med at finde en form, der også kan gøre sig bemærket internationalt.

- For her er det vigtigt, at man har noget, som er unikt, som hele Europa kan se og huske. Udgangspunktet er selvfølgelig, at sangen skal være god, men showet skal også være genkendeligt, siger underholdningsredaktøren om indsatsen for at hive en international sejr hjem i Oslo den sidste weekend i maj.

Og uanset om indsatsen bærer frugt eller ej, så synes den tidligere vinder, Niels »Noller« Olsen, at Grand Prixet i sig selv kan ses som en sejr.

- Noget af det mest fredelige, der findes på Guds grønne jord, det er da musik og jeg synes, det er et fantastisk budskab, at vi en til to dage om året kan sidde så mange mennesker og på tværs af alting være sammen om netop det.

Dansk Melodi Grand Prix 2010 sendes på DR lørdag 6. februar.

At lokke seere til

Jacob Holm Laursen, formand for fanklubben Grand Prix Fan (Favorit-sang: Fra Mols Til Skagen - Aud Wilken, 1995) siger:

- Det er fedt at vinde, og det er selvfølgelig også det, det handler om, men først og fremmest handler det om at lave noget godt musik og lokke seere til. Det vigtigste må være at samle mennesker om det at være sammen om noget god musik. For mig er det lidt den olympiske ånd, der er ind over - det primære er at være sammen om noget godt. Og derfor kan det også samle en bred skare af mennesker og rammer også bredere end andre koncepter. Det er noget, alle har et forhold til og kan mødes om. Uanset om man går i børnehave eller sidder på plejehjem.

- Det er blevet sværere at vinde internationalt, fordi vi i dag er oppe mod 40 sange. Så der skal virkeligt være både noget overraskende og genkendeligt til, for at man kan vinde. Primært handler det vel om, at de ti artister vil noget med deres sange. At artisterne siger; nu har jeg tre minutter til rådighed, og i løbet af de tre minutter skal jeg præstere det ultimative. Så alle giver den maks, og samtidig kommer med en præstation, som seerne gider at se på.

Hyggelig festdyst

Jørgen de Mylius, vært for det Danske Melodi Grand Prix 11 gange (Favorit-sang: Under Stjernerne På Himlen - Tommy Seebach, 1993):

- Melodi Grand Prix skal først og fremmest være en hyggelig festkonkurrence, som man selvfølgelig skal dyrke og udvikle. Hvis man gør det, så har den jo vist sig at have en god holdbarhed og en ret stor tiltrækningskraft for seerne. Men man skal ikke fremhæve det som et fantastisk univers, der på nogen måde vil ændre verden. Det er en hyggelig aften, hvor vi får fest ud over alle grænser, og hvor en række solister samtidig får mulighed for at vise, hvad de kan.

- Jeg synes, der bliver gjort meget for at lave et ordentligt show og for at udvikle konceptet. Nu mangler vi bare at finde nogle stærke vindermelodier. Og den der med, at Melodi Grand Prix er dårlig smag, det holder ikke. Hvis folk godt kan lide det, så er det jo ikke dårlig smag. Jeg synes i hvert fald ikke, det er kitschet og showet har mindst lige så stor berettigelse som alle de andre talentkonkurrrencer.

Stadig berettigelse

Niels »Noller« Olsen, sanger og sangskriver - vandt sammen med sin bror Jørgen Olsen det Internationale Melodi Grand Prix i 2000 (Favorit-sang: »To lys på et bord« - Otto Brandenburg,1960):

- Melodi Grand Prix har 100 procent stadig sin berettigelse. For det er et godt springbræt, et vindue for meget god musik og så tæller det da også gevaldigt, at det er noget, så mange mennesker kan være sammen om. Men personligt kunne jeg tænke mig, at man fokuserede lidt mere på den gode musik og ikke nødvendigvis udførte det med så meget staffage. Der behøver ikke at være 48 trommer på, for at det bliver en god sang. Man kan ikke tænke sig til et hit, men jeg synes jo, at det først og fremmest handler om at være ærlig og stå ved det, man selv nyder at lave.

- Det var faktisk helt tilfældigt, at det var »Smuk som et stjerneskud«, der kom med. Vi sad på kontoret hos vores manager og havde fem sange at vælge imellem, og med »Smuk som et stjerneskud« syntes jeg, at omkvædet var skidegodt, men at a-stykket var noget lort.

- Det, der afgjorde det, var, at vi pludselig kunne høre sekretæren gå og fløjte den. Så vidste vi, at den kunne noget. At den så gik hen og vandt det Internationale Melodi Grand Prix var fantastisk, og jeg må sgu sige, at det kom bag på os, at det blev så stort.