ÆRØSKØBING: Hvor forkert kan det være at kalde Eventyrbyens praktiserende læge gennem 30 år for øens livredder?

Hvis man spørger Nicolaj Friderichsen selv, er svaret med garanti mere end benægtende. Efter hans opfattelse vil det nok være lidt for smart og meget for poppet at kalde en læge for en livredder.

Nicolaj Friderichsen er ikke meget for hverken smartness eller pop! Til gengæld er han indbegrebet af den ro og tillidvækkende lytten, som gennem generationer har kendetegnet en god og solid familielæge.

Faktisk er Nicolaj Friderichsen nærmest »opskriften« på en praktiserende læge, men han har da også haft hele 30 år at »øve sig« i!

- Når jeg underviser medicinstuderende og fortæller, at jeg er sololæge, giver det et gib i dem. Når jeg så fortæller, at jeg er læge på en ø, ser de meget forskrækkede ud, og jeg kan slet ikke beskrive, hvordan de ser ud, når jeg så føjer til, at jeg bor i et stort hus i byens hovedgade og sover i det værelse, hvor jeg er født, smiler Nicolaj Friderichsen og ser bestemt ikke ud, som om han selv er ked af nogen af de nævnte kendsgerninger.

Med Mjølner til Sverige

Som efternøleren i byens apotekerfamilie gennem to generationer var der ingen restriktioner eller bestemte krav om livsvej til den lille Nicolaj.

- Egentlig ville jeg helst være mekaniker, og jeg tror nok, at far gerne så, at jeg blev hjernekirurg. På et tidspunkt var det også inde i billedet at blive ingeniør, men da det blev tide, blev det ikke til noget af det, og alt i alt er jeg jo ganske tilfreds med det, lyder det smilende, mens han fortæller om sin ellers temmelig dramatiske start som praktiserende læge på Ærø.

Det hører til historien, at allerede mens han læste, aftalte han med daværende læge i Ærøskøbing, Poul Harder Andersen, at han skulle overtage hans del af den praksis, Harder Andersen havde sammen med Marie Larsen.

- Da Harder Andersen så begyndte at skrante temmelig meget, følte jeg jo, at nu måtte jeg hellere se at blive færdig i en fart, og besluttede at gøre min turnus færdig i Sverige. I mellemtiden havde jeg haft så mange nattevagter, at det var lykkedes at spare sammen til en jagt, nemlig Mjølner, som jeg fik helt restaureret. Da Anne og jeg havde fået pakket barn og alt vores habengut ned i Mjølner for at sejle til Sverige, fik vi imidlertid at vide, at nu var Harder Andersens praksis solgt, og med den besked tog vi så til Sverige og slog os ned, husker Nicolaj Friderichsen, som efter endt turnus tog fat på en speciallægeuddannelse som gynækolog.

Skrækken for hjemøen

Fire år efter blev han dog kontaktet igen af Marie Larsen, der spurgte, om han nu ville overtage praksis.

- Egentlig havde jeg på det tidspunkt afskrevet muligheden af at komme tilbage til Ærø og arbejde, så vi tog en meget, meget grundig snak, som dog endte med, at vi igen pakkede alt vores habengut ned i Mjølners last og satte kursen mod Ærø, fortæller Friderichsen og lægger ikke skjul på, at han var hunderæd ved tanken om, at han nu som 32-årig var på vej hjem for at være læge for en hel masse af dem, der havde skiftet ble på ham, og som kendte alle hans udskejelser som helt ung.

Han havde dog ikke behøvet at være bange. Fra dag ét tog øen ham til sig som den kompetente læge, han var blevet, og helt fra starten blev han vist den nødvendige tillid.

- Noget af den angst har nok aldrig forladt mig! Jeg tror, enhver praktiserende læge føler denne almindelige fortvivlelse ved at vide lidt om alt, alt for meget. Det er et kæmpepres konstant at måtte slås med altid at skulle give forhåndsvurderinger uden at kende hele hemmeligheden. Sådan tror jeg, alle praktiserende læger føler, og selv om jeg nok i dag føler presset mindre, har jeg det stadig. I dag har jeg dog accepteret, at sådan er det nu engang, konstaterer Friderichsen.

Betydning af et fagligt miljø

Trods nu 30 år med egen praksis i Ærøskøbing og de seneste næsten to år med ansvar for omkring 2500 patienter understreger Nicolaj Friderichsen, at han ikke én eneste dag er kommet på arbejde uden at tænke »Yes! Det her er lige mig«.

- Ikke mindst takket være mit helt utrolige personale! Også på grund af dem har det været muligt at overtage Inger Schous patienter i en periode. Og på grund af dem har jeg ikke tænkt mig at stoppe, før jeg bliver 65 år. Vi har et utroligt fint samarbejde på klinikken, og nu efter at vi er flyttet ind i den nye praksis på sygehuset, har vi også fået udvidet det faglige miljø, sådan at der også i fremtiden er håb om at kunne få praktiserende læger til Ærø. Det første bevis har vi jo netop fået med Helle Munck, der begynder i praksis sammen med mig til sommer, påpeger Friderichsen, der glæder sig til at få en kollega så tæt på.

Det er også vigtigt for ham at understrege, at de 30 år nemlig aldrig var gået for ham i en solopraksis - oven i købet på en ø, hvis han ikke havde været med i den supervisionsgruppe på 10 sydfynske praktiserende læger, som nu igennem de seneste 17 år er mødtes helt fast en aften hver måned samt to hele weekender om året for at udveksle erfaringer og give hinanden nye indspark og lyttende ører.

- Denne gruppe har haft kæmpemæssig betydning for mig. Her har jeg følt det faglige miljø, som ingen kan leve uden, og her har vi kunnet undervise og fortælle hinanden alting i et trygt og opbakkende miljø. Den gruppe har betydet alt for mit faglige liv, fastslår Ærøskøbings praktiserende læge gennem foreløbig 30 år.