MARSTAL: Uden for kirkegårdskontoret banker vind og regn hen over den brune og bladfyldte kirkegård, og inde i varmen bag termoruderne sidder Marstal Kirkegårds nyansatte graver, Martin Skov, og ser ud på sin nye arbejdsplads.

- Ja, det er en lidt anden regn end den, jeg er vant til her på det sidste, smiler Martin med en sorthumoristisk henvisning til, at han indtil for tre uger siden, var ansat som varmemester i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor regnen i disse dage fra tid til anden også er iblandet blykugler.

- Ja det gik jo hedt for sig derovre her lige til sidst. Så det her passer mig rigtig godt, lyder det fra Martin Skov, der i løbet af sine første dage på jobbet har dannet sig et overblik over den store opgave, der ligger foran ham.

- Det er jo lige til vintersæsonen, jeg kommer til jobbet, og det er i for- vejen en travl tid med at dække grav- steder til med gran, og vi har halset af sted for at samle blade. Oven i det synes jeg måske heller ikke helt, kirkegården ser ud, som den burde, og det giver jo lidt ekstra arbejde, forklarer Martin Skov.

- For eksempel kan jeg ikke ha?, at græskanterne ikke er stukket helt snorlige, og at træer og buske ikke er pænt beskåret. Når folk har betalt for vedligeholdelse af et gravsted, skal sådan nogle ting, i min verden, også være i orden og ikke noget, man behøver at bede om at få gjort. Så vi har en travl tid foran os, smiler Martin Skov.

Mental omstilling

Man kunne foranlediges til at tro, at flytningen fra det inderste København til Marstal har været et kulturchok for den 48-årige graver, men i så tilfælde har det kun været til den gode side.

- I de to år, jeg var varmester derovre, sad jeg på et lille kontor i en kælder ti timer om dagen, selv om jeg havde fået stillet i udsigt, at det var udendørs arbejde. Og jeg var psykisk træt hver dag, jeg kom hjem. Men her er jeg jo på ude og bruge hænderne hver dag og, det er en helt anden sag, smiler en tydeligt glad Martin Skov, der dog gerne indrømmer, at det nye job har krævet en lille smule mental omstilling.

- Der er nogle ting, man lige skal vænne sig til. Før arbejdet i Mjølnerparken har jeg været ansat som graver i 16 år, og alle andre steder, jeg har været, er der for eksempel en række klare regler for, hvad man må beplante gravstederne med, men her er der åbenbart frit valg, og selv om det lige til at starte med virkede som noget rod på mig, glæder jeg mig nu til at se kirkegården til foråret, når det hele springer ud. Jeg er sikker på, det bliver rigtig flot, smiler Marstal Kirkegårds nye graver.

Hustruen venter

Mens Martin Skov har hænderne fulde med at gøre kirkegården juleklar til den skæringsdato, han selv har sat, 1. søndag i advent, venter hustru og barn stadig i København på, at tiden er moden til også at flytte.

- Min kone er SOSU-medhjælper, og inden hun rykker teltpælene op og flytter herned, vil hun gerne være helt sikker på at kunne få arbejde. Men det kommer nok, lyder det fra Martin Skov, inden han vender tilbage til arbejdet med at dække Marstal Kirkegård til inden højtiden.