BROBYVÆRK: Hun bad om en Heineken, og siden har hun ikke set ret meget til ham. Sådan gik det i hovedtræk for fynske Bettina, da hun i 1992 var au pair-pige på USA?s østkyst.

Men der ligger noget imellem, og det er som regel detaljen, der skaber den gode historie. Og historien tog pigen fra Fyn med sig hjem, for i går lod den mand, hun afgav sin bestilling til på restauranten i Baltimore, sig udstyre med de gyldne, fynske humleranker - eller i al fald de fynske ølentusiasters hæderspris.

- Hun så ung ud, så jeg var nødt til at bede om legitimation, for i USA skal man være 21 år for at nyde alkohol, men hun blev så vred over, at jeg ikke havde tillid til, at hun var gammel nok til at købe øl, at jeg ikke troede, jeg skulle se hende igen, fortæller Eddie Szweda om sit første møde med sit livs Bettina på den restaurant i Baltimore, USA, hvor den fynske au pair-pige afgav sin bestilling på en øl for lidt mere end 16 år siden.

Han var tjener på restauranten, hun var gæst.

To børn og et bryghus

Parret kom dog til at se mere til hinanden. Syv måneder senere blev de nemlig gift i Svanninge Bakker. I dag har Eddie Szweda skænket Bettina to børn, en pige og en dreng, og familien bor i Sdr. Højrup. Men både mor og døtre synes, de ser for lidt til ham, for Eddie Szweda er også travl direktør for Midtfyns Bryghus. Det købte den nu 48-årige amerikaner sig ind i november 2006, og her ligger han ret meget af sin vågne tid. Også mere end han havde regnet med, da han slog sig på mikrobrygget øl.

Dårlig start

- Fuck, mand, det sure øl smager ad helvede til, sagde folk, når jeg kom med det. Det var ikke til at slippe af med, mindes brygmesteren om sine første dage som chef for mikrobryggeriet, der holder til i en tidligere slagterbutik i Brobyværk.

Eddie Szwedas forgængere havde købt et par licenser på skotsk ale, som de bryggede i Danmark.

Problemet var ikke så meget, at ale brygget på britisk opskrift i forhold til forvænte danske ganer mangler en del kulsyre, som at den øl, bryggeriet stiftere startede med at producere, ikke var pasteuriseret. Følgelig manglede det holdbarhed og blev surt. Så selv dem, som syntes øllet smagte godt første gang, de skyllede svælget i det, fik oplevelsen af, at øllet var blevet surt, anden gang, de hev proppen af en flaske.

Amerikanske drøm

Eddie Szweda havde sat hele sin pensionsopsparing i eventyret og købt halvdelen af aktierne. Den anden halvdel havde hans årvågne sleepingpartner, Preben Bladt, der driver et speditionsfirma i Odense og ellers bor i Dyreborg, købt.

- Det var »the american dream«, som blev lige lovlig meget HC. Andersen. Jeg ville så gerne være selvstændig, efter jeg nogle år i Danmark, hvor jeg blandt andet havde solgt marmelade og vin, men den virksomhed, jeg investerede i, var en skrækkelig, grim ælling, og jeg måtte starte helt fra bunden med at ruge den ud som en smuk svane, fortæller Eddie Szweda.

Ved hjælp af gode folk på bryghuset i Brobyværk besluttede han helt at droppe produktionen af de oprindelige øltyper og i stedet satse helhjertet på egenproduktioner. Her skulle han ikke blot overbevise kunderne om, at den kiksede, skotske ale var hældt i kloakken, men også at de nye øl var topklasse.

Den operation lykkedes på rekordtid. Allerede sidste år fik Eddie Szweda sin Imperial Stout kåret som »Årets Ølnyhed« af danske ølentusiaster, og så sent som i torsdags fik han bevilget et tilskud af de lokale LAG-midler på 125.000 kroner, som sætter ham i stand til at øge produktionen af sydfynsk øl med 50 procent.

Næste år kan mikrobryggeriet således producere 230.000 halve liter øl, og Eddie Szweda regner med at nå op på en omsætning på 3,5 millioner kroner.

»Eddie-ambassadører«

Det er ikke kun Midtfyns Bryghus evne til at lave godt øl, der har æren for det. Det hænger, som Michalel Gormsen, formand for de fynske ølentusiaster, ved kåringen på Carlsens Kvarter i Odense i sin hyldesttale i går understregede, meget sammen med netop Eddie Szwedas udadvendte væsen.

For dansk-amerikaneren bruger ufattelig meget tid på begejstret at fortælle om sit lille bryghus og dermed udbrede kendskabet til godt, håndbrygget, fynsk øl.

Midtfyns Bryghus har nemlig valgt ikke at have noget markedsføringsbudget overhovedet.

- Kendskabet til alt, hvad vi laver, spredes via de folk, der har smagt vores øl. Hvis de kan lide det, fortæller de om det til deres venner og bekendte, og på den måde, får vi de bedste ambassadører vores virksomhed overhovedet kan skaffe, afslørede amerikaneren om sin danske drøm.