Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
Klematis kan også få sygdomme

Klematis
kan også
få sygdomme

Annonce:

Hårsaksen

Her kan børnene blive klippet på den søde BON BON elefant eller hundeprutten.

Småblomstrede klematis holder bladene helt ned til jorden.

Artiklen er hentet i arkivet

Tekst og foto: havebrugskonsulent Jann Poulsen, Svendborg
Det bedste værn mod sygdomme og skadedyr er, at klematis planterne er plantet korrekt.

At de bliver passet med vanding, gødning og beskæres. Og selv om alt syntes gjort på bedste måde, kan der alligevel opstå problemer.

Det kan forekomme, at klematis-planter, som normalt blomstrer pænt hvert år, undertiden kan springe blomstringer over et år. Andre planter har aldrig blomstret.

Planter kan få så kraftig en tilvækst, at det går ud over blomstringen. Det kan forekomme i forbindelse med planten er blevet beskåret, også selvom tidspunktet for beskæring er korrekt.

Ved de fleste sorter kan det måske hjælpe at fjerne halvdelen af grene og blade.

Dette vil opmuntre planten til at sætte sideskud og dermed også blomsterknopper. Endvidere har kalium indflydelse på blomsterdannelsen. Giv dem en kaliumrig gødning.

Er der en plante, som aldrig har blomstret eller kun ganske lidt, kan ovenstående råd følges, hjælper det ikke, må planten kasseres og en blomsterrig ny sort anskaffes.

I fugtige, solfattige og kølige perioder kan det meget nemt forekomme, at plantens første blomster om foråret ikke er helt gennemfarvede.

Blomsterne kan delvis have bladets form og farve. Det virker ligesom om plante ikke kan bestemme sig til om den vil være blomst eller blad. Kendsgerningen er, at en blomst i virkeligheden er et omdannet blad.

Når vejret bliver varmere, lunt og solrigt vender planten som regel tilbage til vanlig blomstring. Yderlig kan en kaliumrig gødning afhjælpe problemet.

På gødningsposer står et stort K for kalium, en blandingsgødning N-P-K, består af N - kvælstof, P - fosfor og K - kalium.

Misfarvede og visne blade

Hos nogle klematis-typer kan det i løbet af sommeren opleves, at nogle af de nederste blade visner, selvom planten er blevet beskåret kraftigt om foråret. Her er der ikke tale om nogen sygdom. Planten har sikkert konstateret, at disse de ældste og de første, der fremkom i foråret har opfyldt deres mission, og derfor takker af.

Det giver ofte anledning til, at der ikke er blade på den nederste del at planten, fænomenet kaldes for »bare ben«.

Hos nogle klematis er det et årligt tilbagevendende problem. Ønsker man ikke at se på disse »bare ben« kan der planten stauder, evt. en lav stedsegrøn foran.

Misfarvede blade kan skyldes næringsmangel. I så fald kan planten tage næring fra de ældre blade for at bruge næringen hos de nye blade.

Meget mere alvorligt er det, hvis misfarvningen kan skyldes sygdommen - virus. Virus ses som mosaik - hvid- eller gulbroget - på bladene. Planten vil blive svagere og ligeledes vil det gå ud over blomstringen. Der findes ingen former for bekæmpelse af virus, så her må planten graves op og destrueres, for ikke at smitte andre planter.

Planter der sælges fra planteskoler/centre er virusfri. Da producenternes planter kontrolleres for virus af Statens Plantetilsyn.

Klematisvisnesyge er ikke ualmindelig

Det er især hos de storblomstrede arter og sorter af klematis, at visnesygen ses. Flere haveejere har oplevet, at de lige har købt en flot ung plante, som er blevet vandet, gødet og hurtigt groet til, og står med store knopper lige parat til at springe ud. Næste dag når den nye plantes første blomstring skal iagttages, kan den opleves med hængende blade og knopper, ser ganske slatten ud.

Den første indskydelse vil ofte være at den trænger til vand, men at vande har ingen virkning, da stænglen ikke kan optage vand.

De angrebne stængler klippes straks visnesygen indtræffer helt ned til jorden og det kan endog være en fordel at klippe helt ned under jordoverflade, der skal nok komme nye skud.

Forskellige svampe kan være årsagen og som angriber blade og stængel, men også jordboende svampe kan indgå. Sprøjtning med svampemidler kan forsøges, men ofte er det bedre at skifte planten ud.

Andre årsager kan være vandlidende jord, altså manglende dræn, dårlig sammenvoksning i forbindelse med podning, insekt eller snegleangreb.

Under alle omstændighed visner planten, klip de angrebne stængler helt tilbage til jordoverflade, så planten starter på en frisk. Hvis problemet fortsætter år efter år, så må planten graves op og destrueres.

Meldug er en svampelidelse

Meldug er en svampelidelse som ikke er så alvorlig. Det er især på de klematis, som blomstrer hen på sommeren at meldug ses, men alle er mere eller mindre modtagelige. Det er de tørre steder, hvor klematis er plantet til at vokse opad husmure, espalier og i små indelukkede gårdhaver. Generelt benævnes meldug som en tørkesvamp.

Plantes klematis frit i haven med luft omkring, er det sjælden at der ses meldug, især hvis planten passes med vand og gødning.

Sprøjtning er en mulighed, men det er bedre at give planten gode vækstbetingelser.

Ørentvistfælden

Klematis bliver ofte hen på sommeren angrebet af ørentvister, og disse går til angreb på nye skud og endnu være også i blomsterknopperne der bliver hullede og når blomsten springer ud er den misdannet.

En omvendt urtepotte med let fugtet papir eller tørt græs kan stilles ved roden af klematisen. Ørentvister søger føde om natten, og vil derfor søge ind i urtepotten for at undgå dagslys. Urtepotten fjernes hen på eftermiddagen og ørentvisterne kan pilles ud og destrueres. Samme ørentvistfælde kan bruges ved krysantemum som ørentvister også kan forgribe sig på. Her placeres den omvendte urtepotte på en pind i blomsternes højde inde mellem planterne. Metoden kan bruges alle steder hvor ørentvister er til gene.

Småblomstrede klematis får ikke »bare ben«

Der er mange forskellige storblomstrede klematis, som er krydses ind i hinanden og ikke alle er lige sunde, yderlig har de en tilbøjelighed til at miste de nederste blade på stænglerne, og dermed går det ud over et frodigt udseende.

De småblomstrede holder til gengæld bladene helt ned til jorden og er frodige planter.

En mulighed for at opnå frodige blade fra jorden og til toppen af pergolaen kan sikres ved at plante både en storblomstret og en småblomstret klematis opad samme stolpe. Yderlig kan det sikre en lang blomstringsperiode, således at den ene blomstrer tidlig, mens den anden først blomstrer hen på sommeren.

Den gode jordblanding

Plant klematis i god jordblanding: 1 del opgravet muldjord og 1 del halvt omsat kompost evt. bladjord, samt 1 del grus ved leret jord.

Grav et ca. 60 cm dybt plantehul, løsne jorden godt i bunden for at sikre dræn, evt. småsten i bunden. Fyld 20 cm af hullet op med jordblandingen, herefter fordeles plantens rødder i plantehullet så de stritter i alle retninger - planten skal placeres mindst 20 cm dybere end den tidlige har stået i potten. Resten af jorden fyldes på, og jorden trædes forsigtigt til. Herefter gives en 10-15 liter vand.

Et vandingsrør kan graves ned, hvori der kan vandes og vandet placeres ved rødderne. Klip evt. planten ned til 10-20 cm, det sikre en god forgrening fra starten. Læs hele Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis på mitfyn.dk Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage
kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70
Nyhedsbrev