Det vrimler med påskebryg. De fleste af landets næsten 100 bryggerier brygger deres egen påskebryg, enkelte bryggerier har endda flere typer påskebryg i sortimentet. Så igen i år vil ingen formentlig nå igennem dem alle - på nær måske enkelte ølanmeldere.

Bryggeriforeningen og Den Skandinaviske Bryggerhøjskole driver sammen Det Danske Ølakademi, som løbende gør op, hvilke påskebryg der har klaret sig bedst hos mediernes ølanmeldere, og ølakademiet har for Dagbladenes Bureau regnet på, hvilke påskebryg som samlet set har scoret de højeste karakterer hos anmelderne i år og sidste år.

Højste karakter er foreløbig tilgået Ølfabrikkens påskebryg "Highland Easter", som scorer 4,5 ud af 6 stjerner - baseret på tre anmeldelser.

Næsthøjeste score opnår hele fire påskebryg: "Påske Bock" fra Nørrebro Bryghus, "Forår" fra Raasted Bryghus, den nye påskebryg "Saison Paaske" fra Gourmetbryggeriet i Roskilde samt endnu en påskebryg fra Ølfabrikken, nemlig "Pass Bier". Mastodonten Carlsberg må tage til takke med en delt tredjeplads fra ølanmelderne for påskebryggen "Semper Ardens Easter Brew", som er anmeldt syv gange.

Ølfabrikken er ikke alene om at have udviklet op til flere påskebryg. Svaneke Bryghus på Bornholm har også to påskebryg til salg i år. Ifølge bryghusets direktør, Tim Stender, har detailhandlen en stor del af æren for det store udvalg. Butikkerne vil gerne hele tiden kunne præsentere kunderne for nye øltyper og er derfor ivrige efter at få bryghusene til at producere påske- og forårsøl og andre sæsonøl, forklarer han.

To typer

Genremæssigt spænder årets mange påskeøl vidt. Begrebet påskebryg er nemlig ikke entydigt, der findes ikke én påskeøl, som især forbindes med dansk tradition. Eneste fællesnævner er, at det gerne må være stærkt og brunt som vore forældres øl og ikke filtreret - hvis det skal være som i de gode gamle dage.

Overordnet kan dette års påskeøl dog inddeles i to hovedtyper, mener Det Danske Ølakademi: Den undergærede og stærke pilsnertype, der smager og dufter af karamel, æble og passionsfrugt. Og mere aromatiske bock- og aletyper, der smager og dufter af karamel, tørrede frugter og solbær.

Det righoldige udvalg, og de mange smags- og duftindtryk kan være svære at overskue for forbrugerne. Et godt råd er at læse på øletiketterne. Her kan man normalt se, hvilke aromaer brygmesteren har arbejdet for at få frem i den enkelte øl.

Øl til påskebordet

Julemad er typisk fed, og det fordrer høj alkoholprocent i julebrygget. Påskens lammeretter og frokostborde er knap så fede men ofte stærkt krydrede. Derfor er påskeøllet en anelse mindre stærkt end julebryggen, og smagsmæssigt rimer de fleste påskebryg på en blanding af klosterhave og middelhavskøkken, forklarer Bryggerforeningens informationschef Kaspar Bach Habersaat.

Han anbefaler undergæret pilsnertype til påskebordsklassikere som rugbrød, fisk og hønsesalat. Hvedeøl er også rigtig god til fisk. Lam og frikadeller fortjener derimod en bock- og aletype.

Et kapitel for sig er at finde den rette øl til osten. Øl og ost klæder hinanden smukt, da alkohol og kulsyre renser ganen for ostens fedme, og osten forstærker øllets aroma, sødme og bitterhed. Men hvilken type øl og ost, skal man kombinere? Øleksperternes tommelfingerregel er, at jo kraftigere ost, desto mere aroma og alkoholstyrke i øllet.

Ølakademiet har konsulteret Trine Heilmann-Clausen fra Mejeriforeningen, som foreslår en lagret danbo ost til bock-øl, stærke pilsnerøl og mørke ales, mens en bock-øl med sin bitterhed og fylde er et godt valg til tørre, faste oste som dansk emmentaler. Hvidskimmelost som brie eller camembert matcher stærke pilsnerøl, mens mørk ale med sin frugtrige aroma og sødme går godt i spænd med milde oste.

Et andet tip, når der skal vælges påskebryg, er at tænke i balancen mellem surt, sødt, salt og bittert. Man kan enten vælge at skabe kontrast og dermed opveje surt med sødt eksempelvis. Eller man kan vælge en øl, der har de samme smagsnuancer som maden. Smag og behag bestemmer. Det vigtigste råd er derfor at prøve sig frem.

Dansk tradition

Det er et rent dansk fænomen, at bryggerierne fejrer påsken med lancering af mange nye ølvarianter. Den såkaldte P-dag, hvor påskebryggen frigives, blev også opfundet herhjemme og festligholdes kun her. P-dag fænomenet blev første gang introduceret tilbage i 1952. Men påskeøllet er langt ældre. I mange århundreder forinden var det skik at festligholde højtiderne ved at servere kraftige, stærke øl frem for det mere alkoholsvage øl, som blev serveret til hverdag. Decideret påskebryg opstod ifølge eksperterne for alvor lige før år 1900, hvor danskerne i større stil havde fået smag for stærkt øl fra bayerske klosterbryggerier, hvor øllet mættede godt under i den 46 dage lange fastetid fra Askeonsdag til Påskesøndag. Munkene mente endda, at øllet gavnede ånden. Så det var helt legitimt at drikke godt i fastetiden.