Ung i Svendborg

Af David Bernicken Foto: Jørgen Outzen

SVENDBORG: Det har ikke altid været lige tydeligt, men siden 2002 har Svendborg Kommune haft et ungdomsråd.

Et råd der fungerer som de unges talerør i forhold til kommunen og et råd, der med et begrænset budget har mulighed for at lave arrangementer henvendt til unge og støtte initiativer fra ungdommen.

I øjeblikket består ungdomsrådet af fem personer, men der er rigelig plads til flere i rådet. Den øvre grænse for antallet af rådsmedlemmer er nemlig 15, og når der er valg i oktober, så opfordrer de nuværende medlemmer, da også alle, der har lyst, til at stille op.

Selvom antallet af rådsmedlemmer ikke er så stort, så er det ikke idéer eller initiativ, de mangler, men flere peger på, at betingelserne for ungdomsrådet absolut ikke er optimale, og at Svendborg Kommune burde gå mere helhjertet ind i opbakningen af ungdomsrådet og aktiviteterne omkring byens unge.

Ungdomshus

Det er næppe overraskende, at et ungdomshus står meget højt på ungdomsrådets ønskeseddel, og selvom emnet har været diskuteret uendeligt mange gange, så fastholder rådet, at et ungdomshus på mange fronter vil styrke kulturlivet i kommunen, og det vil nå ud til en stor gruppe unge, som Svendborg Kommune har meget få tilbud til.

Det fastslår tre af rådets medlemmer Sofie Jensen, Simon Bünger og Rasmus Rasmussen.

- Vi er godt klar over, at der findes tilbud til ungdommen i Svendborg Kommune, men det er helt tydeligt, at det primært er sport, der fokuseres på. Der findes noget teater og noget musikliv, men det er som om kommunen primært fokuserer på det image, at den skal være en idrætskommune, siger Sofie Jensen, der ligesom de øvrige medlemmer af ungdomsrådet blev valgt ind for knap et år siden.

- Et ungdomshus vil kunne skabe nogle rammer, der dækker et stort hul i Svendborg. Jeg mener ikke, at vi skal have et ungdomshus som det på Jagtvej 69 i København. Det fik et image, der skræmte folk. Det er ikke det, vi ønsker. Det skal være et sted, hvor vi kan holde koncerter, lave en café, få en mur til graffiti og have et sted, hvor skaterne kan være. Det sted, de har nu, holder ikke i længden. Og så skal der også være øvelokaler til bands, og det skal gøres så billigt eller helt gratis, så alle kan være med, understreger Simon Bünger, der peger på, at det i Fredericia Kommune er lykkedes at stable sådan et projekt på benene.

- Kommunen investerede omtrent 20 millioner kroner i projektet, og der er tilknyttet et par pædagoger til stedet, så der bliver holdt opsyn med, hvordan tingene fungere, og efter hvad vi har hørt, så fungerer det rigtig godt, fastslår han.

- Det handler jo ikke kun om, at vi vil have et sted at holde koncerter. Der er flere sociale aspekter i det. Et ungdomshus vil også være med til at skabe sammenhold i den aldersgruppe, og det vil også styrke integrationen. Det viser erfaringerne fra blandt andet Fredericia. Og så er det altså ikke en skamplet at have et ungdomshus, tilføjer Sofie Jensen.

Investering

Sofie Jensen, Simon Bünger og Rasmus Rasmussen er klar over, at kommunen ikke umiddelbart står klar med et ungdomshus, men de mener, at det er en kommunal opgave.

- De støtter alle mulige foreninger. Der bliver bygget en multihal og der tales om et DGI-hus. Så burde det også være muligt at tilgodese den del af ungdommen, der laver andet end at dyrke sport. Vi vil jo selv være klar til at tage aktiv del i driften og vedligeholdelsen. Det er jo også med til skabe en ansvarsfølelse, hvis vi for eksempel er med til at bygge faciliteterne op i et hus. Det ville give os en ejerskabsfornemmelse, fastslår Rasmsus Rasmussen.

- Ja, og føler man et ansvar for et sted, så bliver tilskyndelsen til at passe bedre på også desto større, pointerer Simon Bünger.

- Det vil også blive mere personligt, hvis de unge selv bygger huset op indvendigt og får indflydelse på, hvordan det skal se ud, tilføjer Sofie Jensen.

De erkender, at der er udgifter forbundet med oprettelsen af et ungdomshus.

- Det vil koste penge at oprette stedet, og det vil koste penge, hvis der skal tilknyttes pædagoger, men selve driften, tror jeg, kunne finansieres af huset selv gennem koncerter og via caféen. Vi vil gerne lægge frivilligt arbejde i stedet, forklarer Rasmus Rasmussen.

- Det er ikke tanken, at der skal tjenes penge på stedet. Det skal fungere som et non-profit sted, så derfor kan det overskud, der kommer fra arrangementer gå til driften, påpeger Simon Bünger.

Mere end et ungdomshus

De tre medlemmer af ungdomsrådet lægger ikke skjul på, at det er et stort ønske at få et ungdomshus, men rådets arbejde er fokuseret på meget andet end et kulturhus for ungdommen, men de første ni måneder i rådet er i høj grad blevet brugt på at finde et ståsted.

- Vi er nødt til vise en profil og vise, at vi altså er her. Det forsøger vi i første omgang at gøre ved at arrangere nogle koncerter. Vi har haft én i maj og én i juli, og i august holder vi en koncert mere med et argentinsk skat-punk-reggae-band, men vi vil også gerne kunne brede os ud til at være mere end koncert-arrangører. Derfor er det også vigtigt, at folk kommer til os med deres idéer, siger Rasmus Rasmussen, der gerne vil aflive den skrøne om, at ungdomsrådet har et politisk tilhørsforhold.

- Vi er ikke en del af venstrefløjen. Vi kan godt have politiske standpunkter, men det her handler altså om kultur. Vi er et politisk neutralt råd. Vi vil gerne hjælpe og være med til at skabe kultur for alle unge uanset hvilket politisk tilhørsforhold de måtte have, fastholder han og understreger slutteligt:

- Vi vil gerne skabe et rum til en stor gruppe unge, men vi har altså brug for kommunens hjælp og et lidt større kommunalt initiativ og større velvilje fra politikere og embedsmænd.
Prøv Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis GRATIS i 21 dage